Det ekstra arbejdsudbud, der ligger i regeringens nye skatteudspil, er knapt nok en krusning på vandet, når det gælder behovet for ekstra arbejdskraft.
Det vurderer Jyske Banks cheføkonom Niels Rønholt.
For selv om der er skattelettelser for 23 mia. kr. i den nye pakke, så er væksteffekten meget lille.
Arbejdsudbuddet stiger med kun 7600 personer frem til 2025, og det skal sammenholdes med, at beskæftigelsen blandt de danske lønmodtagere lige nu stiger med omkring 3700 hver måned.
Opsving kan blive to måneder længere
"Groft sagt kan skattepakken altså forlænge det nuværende beskæftigelsesopsving med omtrent to måneder. Det kan man knap nok kalde en forlængelse af et jobopsving, der på nuværende tidspunkt har varet omkring fire år," siger Niels Rønholt.
Han tilføjer:
"I et land med et meget højt skatteniveau kan der være mange gode grunde til at bruge et økonomisk råderum på skattelettelser, sådan som regeringen foreslår. Men skattepakken kommer ikke til at ændre afgørende på vækstbilledet i Danmark. Her er der tale om nuancer."
Målet er 55-60.000 personer
I regeringens 2025-plan har partierne sat et mål om at styrke den strukturelle beskæftigele med 55-60.000 personer. Og skattereformen har længe været set som en af de vigtige løftestænger, når man skulle få ekstra arbejdsudbud og afværge flaskehalse og overophedning.
Men selv om regeringen endda giver skattereformen titlen "Sådan forlænger vi opsvinget", så er det altså helt andre steder, regeringen skal hente det ekstra arbejdsudbud.
Og meget tyder på, at effekten i regeringens skattepakke kan falde yderligere, for støttepartiet Dansk Folkeparti har allerede sat hælene i overfor det, der giver den allerstørste effekt på arbejdsudbuddet - nemlig et droppet loft over jobfradraget, der ville sænke skatten på den sidst tjente krone med 2,7 procentpoint for over en million danskere.
"Regeringen regner sig frem til, at forslagene løfter arbejdsudbuddet med 7600 personer. Det er knap 0,3 pct. af det totale antal beskæftigede i dag på godt 2,9 mio. personer," siger Niels Rønholt.
Han fortsætter:
"På samme måde kan man nævne, at skattepakkens effekt på bnp på 6,5 mia. kr., svarer til omtrent 0,3 pct. af bnp. Til sammenligning steg bnp med 0,5 pct. alene fra første til andet kvartal. Så heller ikke på bnp er der tale om en revolution," siger Niels Rønholt.
Politisk ambitiøst - god luft til den enkelte
Han understreger dog, at skatteudspillet er politisk ambitiøst og har en pæn effekt for den enkelte dansker. En HK’er med en årlig indkomst på 215.000 kr. vil få øget sit årlige rådighedsbeløb med 5000 kr., mens en funktionær, der tjener 520.000 kr., får 9400 kr. ekstra i lommen til forbrug.
"I princippet er der ingen grund til at forklejne regeringens forslag. Politisk er det ganske ambitiøst, og effekterne på danskernes daglige økonomi er faktisk til at mærke. Forslaget batter noget for den enkelte og giver mere luft i danskernes egen økonomi. Men samfundsøkonomisk er der ikke desto mindre tale om ret beskedne væksteffekter," siger Niels Rønholt.
Det vurderer Jyske Banks cheføkonom Niels Rønholt.
For selv om der er skattelettelser for 23 mia. kr. i den nye pakke, så er væksteffekten meget lille.
Arbejdsudbuddet stiger med kun 7600 personer frem til 2025, og det skal sammenholdes med, at beskæftigelsen blandt de danske lønmodtagere lige nu stiger med omkring 3700 hver måned.
Opsving kan blive to måneder længere
"Groft sagt kan skattepakken altså forlænge det nuværende beskæftigelsesopsving med omtrent to måneder. Det kan man knap nok kalde en forlængelse af et jobopsving, der på nuværende tidspunkt har varet omkring fire år," siger Niels Rønholt.
Han tilføjer:
"I et land med et meget højt skatteniveau kan der være mange gode grunde til at bruge et økonomisk råderum på skattelettelser, sådan som regeringen foreslår. Men skattepakken kommer ikke til at ændre afgørende på vækstbilledet i Danmark. Her er der tale om nuancer."
Målet er 55-60.000 personer
I regeringens 2025-plan har partierne sat et mål om at styrke den strukturelle beskæftigele med 55-60.000 personer. Og skattereformen har længe været set som en af de vigtige løftestænger, når man skulle få ekstra arbejdsudbud og afværge flaskehalse og overophedning.
Men selv om regeringen endda giver skattereformen titlen "Sådan forlænger vi opsvinget", så er det altså helt andre steder, regeringen skal hente det ekstra arbejdsudbud.
Og meget tyder på, at effekten i regeringens skattepakke kan falde yderligere, for støttepartiet Dansk Folkeparti har allerede sat hælene i overfor det, der giver den allerstørste effekt på arbejdsudbuddet - nemlig et droppet loft over jobfradraget, der ville sænke skatten på den sidst tjente krone med 2,7 procentpoint for over en million danskere.
"Regeringen regner sig frem til, at forslagene løfter arbejdsudbuddet med 7600 personer. Det er knap 0,3 pct. af det totale antal beskæftigede i dag på godt 2,9 mio. personer," siger Niels Rønholt.
Han fortsætter:
"På samme måde kan man nævne, at skattepakkens effekt på bnp på 6,5 mia. kr., svarer til omtrent 0,3 pct. af bnp. Til sammenligning steg bnp med 0,5 pct. alene fra første til andet kvartal. Så heller ikke på bnp er der tale om en revolution," siger Niels Rønholt.
Politisk ambitiøst - god luft til den enkelte
Han understreger dog, at skatteudspillet er politisk ambitiøst og har en pæn effekt for den enkelte dansker. En HK’er med en årlig indkomst på 215.000 kr. vil få øget sit årlige rådighedsbeløb med 5000 kr., mens en funktionær, der tjener 520.000 kr., får 9400 kr. ekstra i lommen til forbrug.
"I princippet er der ingen grund til at forklejne regeringens forslag. Politisk er det ganske ambitiøst, og effekterne på danskernes daglige økonomi er faktisk til at mærke. Forslaget batter noget for den enkelte og giver mere luft i danskernes egen økonomi. Men samfundsøkonomisk er der ikke desto mindre tale om ret beskedne væksteffekter," siger Niels Rønholt.
