Landets nye fødevareminister, Rasmus Prehn (S), er under pres fra regeringens støttepartier, fra det øjeblik han sætter sig i ministerstolen. Trods flere redegørelser onsdag kræver SF og Enhedslisten nemlig fortsat svar på, hvad der i sommer fik regeringen til at gå væk fra et forsigtighedsprincip om at slå alle smittede minkbesætninger ned, og trods flere advarsler om mulige mutationer i september først i oktober valgte igen at slå de smittede besætninger ihjel.
“Vi bliver nødt til at få afdækket, hvad der lå til grund for strategiskiftet. Havde man fastholdt det forsigtighedsprincip, man havde fra starten af, så havde vi formentlig stået i en helt anden situation i dag. Det gælder både sundhedsmæssigt, men også i forhold til at sikre en bedre og mere gradvis afvikling af minkerhvervet,” siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL).
smittede minkfarme var der registreret i Danmark frem til 14. august
Faglig chef i Statens Serum Institut Kåre Mølbak fortalte mandag ved en høring, at myndighederne i juli blev bedt om at udvikle en ny strategi ud fra en præmis, “hvor man kunne bevare erhvervet”.
Men i onsdagens redegørelser fremgår det ikke, hvem der bad myndighederne udvikle en ny strategi, og hvad der lå til grund. Derfor fastholder Peder Hvelplund, at både Rasmus Prehn og sundhedsminister Magnus Heunicke nu skal i samråd og svare.
“Det er temmelig alvorligt, når vi får sundhedsfaglige anbefalinger, hvis vi ikke kan regne med, at de er uvildige, fordi der er lagt bestemte præmisser ned over dem på forhånd,” siger han.
SF’s fødevareordfører, Carl Valentin, påpeger ligeledes, at partiet ikke føler, man er kommet til bunds i sagen.
“Det er et spørgsmål, vi vil forfølge. Det er åbenlyst, at den nye minister ikke har ansvaret for den tidligere ministers handlinger, men det er jo stadig interessant, hvis snævre erhvervsinteresser fra minkindustrien eksempelvis har påvirket processen og gjort, at man ikke traf den sundhedsmæssigt mest forsvarlige beslutning,” siger han.
I regeringens redegørelser kan man læse, at sundhedsmyndighederne allerede i begyndelsen – da den allerførste danske minkbesætning blev konstateret smittet 15. juni – råbte vagt i gevær og agerede ud fra et forsigtighedsprincip: Smittede besætninger skulle slås ned.
“Vi bliver nødt til at få afdækket, hvad der lå til grund for strategiskiftet
Peder Hvelplund, Enhedslisten
Det skete for tre besætninger, hvoraf den sidste blev aflivet 1. juli. På det tidspunkt havde myndighederne gennemført en stikprøveundersøgelse af 125 minkbesætninger – svarende til ca. 10 pct. Ingen af de testede mink havde corona. Det var umiddelbart efter det tidspunkt, at regeringen besluttede at ændre strategi. I stedet for nedslagtning ud fra et forsigtighedsprincip blev der nu anbefalet bl.a. brug af værnemidler og begrænset adgang til minkfarme.
Men 24. september stod det klart, at det ikke var nok. På det tidspunkt var 26 besætninger smittet. Trods anbefalingerne. En uge senere var 45 besætninger smittet, og regeringen besluttede at aflive alle smittede mink plus besætninger inden for en sikkerhedsafstand på 7,8 kilometer. Siden fulgte den meget omdiskuterede beslutning om at slå alle mink i hele landet ihjel – uden at der var lovgrundlag for det.
Men regeringens støttepartier ser altså nu et behov for at spole tiden tilbage og zoome ind på de dage i juli, hvor regeringen besluttede at ændre strategi første gang.
Rasmus Prehn ser det som sin første opgave som ny minister at læse sig ned i de redegørelser, der er lavet i minksagen. Samtidig erklærer han sig klar til at møde op i samråd og stå på mål for regeringens håndtering af sagen.
“Det er jo en del af opgaven som minister, og det ser jeg frem til,” siger han.
