Meget er blevet gjort siden finanskrisens indtog i 2008, for at det ikke skal kunne ske igen.
Det har bare ikke hjulpet tilstrækkeligt, og derfor kan en ny krise som den for seks år siden sagtens ramme Danmark igen.
Det er hovedkonklusionen fra Krakas Finanskrisekommission, der netop har offentliggjort sin afsluttende rapport.
"Vores overordnede svar er, at ja, det kan meget vel ske igen. Og vi er bekymrede," siger tidligere overvismand Peter Birch Sørensen, der sammen med en anden tidligere overvismand, Torben M. Andersen, står bag budskaberne i den 180 sider lange rapport, der har været to år undervejs og bygger på mere end 1000 siders forskning, der er blevet udført til lejligheden.
Indsatsen har ikke virket
Der er ellers fra politisk side blevet gjort meget for, at Danmark ikke igen skulle kunne blive udsat for det, der ramte i efteråret 2008 og kostede hundredetusindvis af job herhjemme, et kollapset boligmarked og mange miliarders tabt velstand.
Kravene til bankerne er blevet skærpet. Der er kommet en tilsynsdiamant. Og der er kommet nye regler for de populære F1-lån.
Det har bare ikke hjulpet tilstrækkeligt.
"Vi har spurgt, om vi kan komme i samme situation igen. Har vi tilstrækkelig med nødbremser og stødpuder? Og der er den korte konklusion, at vi stadigvæk er sårbare," siger Torben M. Andersen.
"Der har det med at komme sådan et argument om, at det godt kan være, at der har været krise tidligere, men nu er tingene anderledes underforstået bedre, og så kommer vi nok aldrig i en krise igen. Og det er sådan en mekanik, der ligger, og som kan ramme de økonomer, der laver forudsigelser, og derfor vil det være lidt naivt at basere sig på, at det ikke kan gentage sig," siger han videre.
Rentefølsomt boligmarked
I 00'erne blev nye lånetyper med rentetilpasning og og afdragsfrihed indført. Det pressede boligpriserne i vejret. Det har gjort, at boligkøberne må stifte mere gæld for at købe nyt hus, hvilket igen har krævet, at købet finansieres med de nye låneformer.
"Vi har fået et meget mere rentefølsomt boligmarked, som gør, at det bliver meget mere alvorligt, hvis den rente, som den Europæiske Centralbank fastsætter, ikke passer til de danske konjunkturforhold. Det slår nu hårdere igennem på vores økonomi," siger Peter Birch Sørensen, der heller ikke mener, at de nye krav til bankerne har haft den ønskede effekt.
"Der er ikke sket væsentlige ændringer i pengeinstitutterne forretningsmodel, som gør dem mindre sårbare over for nogle af de chok, der indtraf under krisen," siger han og fortsætter:
"Det har overrasket os negativt, at pengeinstitutternes nettogæld til udenlandske finansielle institutioner er stort set på samme niveau som før finanskrisen. Pengeinstitutternes eksponering mod udenlandsk valuta ser altså ud til at være stort set på samme niveau som før krisen."
Det har bare ikke hjulpet tilstrækkeligt, og derfor kan en ny krise som den for seks år siden sagtens ramme Danmark igen.
Det er hovedkonklusionen fra Krakas Finanskrisekommission, der netop har offentliggjort sin afsluttende rapport.
"Vores overordnede svar er, at ja, det kan meget vel ske igen. Og vi er bekymrede," siger tidligere overvismand Peter Birch Sørensen, der sammen med en anden tidligere overvismand, Torben M. Andersen, står bag budskaberne i den 180 sider lange rapport, der har været to år undervejs og bygger på mere end 1000 siders forskning, der er blevet udført til lejligheden.
Indsatsen har ikke virket
Der er ellers fra politisk side blevet gjort meget for, at Danmark ikke igen skulle kunne blive udsat for det, der ramte i efteråret 2008 og kostede hundredetusindvis af job herhjemme, et kollapset boligmarked og mange miliarders tabt velstand.
Kravene til bankerne er blevet skærpet. Der er kommet en tilsynsdiamant. Og der er kommet nye regler for de populære F1-lån.
Det har bare ikke hjulpet tilstrækkeligt.
"Vi har spurgt, om vi kan komme i samme situation igen. Har vi tilstrækkelig med nødbremser og stødpuder? Og der er den korte konklusion, at vi stadigvæk er sårbare," siger Torben M. Andersen.
"Der har det med at komme sådan et argument om, at det godt kan være, at der har været krise tidligere, men nu er tingene anderledes underforstået bedre, og så kommer vi nok aldrig i en krise igen. Og det er sådan en mekanik, der ligger, og som kan ramme de økonomer, der laver forudsigelser, og derfor vil det være lidt naivt at basere sig på, at det ikke kan gentage sig," siger han videre.
Rentefølsomt boligmarked
I 00'erne blev nye lånetyper med rentetilpasning og og afdragsfrihed indført. Det pressede boligpriserne i vejret. Det har gjort, at boligkøberne må stifte mere gæld for at købe nyt hus, hvilket igen har krævet, at købet finansieres med de nye låneformer.
"Vi har fået et meget mere rentefølsomt boligmarked, som gør, at det bliver meget mere alvorligt, hvis den rente, som den Europæiske Centralbank fastsætter, ikke passer til de danske konjunkturforhold. Det slår nu hårdere igennem på vores økonomi," siger Peter Birch Sørensen, der heller ikke mener, at de nye krav til bankerne har haft den ønskede effekt.
"Der er ikke sket væsentlige ændringer i pengeinstitutterne forretningsmodel, som gør dem mindre sårbare over for nogle af de chok, der indtraf under krisen," siger han og fortsætter:
"Det har overrasket os negativt, at pengeinstitutternes nettogæld til udenlandske finansielle institutioner er stort set på samme niveau som før finanskrisen. Pengeinstitutternes eksponering mod udenlandsk valuta ser altså ud til at være stort set på samme niveau som før krisen."
