Selvom nye krav i de seneste år er væltet ned over den finansielle sektor, har bankerne stadig ikke nok penge på kistebunden.
Sådan lyder en af hovedkonklusionerne fra Krakas Finanskrisekommission, der netop har afleveret deres rapport til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).
Det er især de aller største banker, som kommissionens eksperter har for øje. De bør have flere penge stående for at være klar til fremtidens kriser, lyder det.
”Kreditinstitutter, særligt de systemisk vigtige institutter, er lavt kapitaliseret. Dvs. de har lav egenkapital i forhold til deres balance både i historisk sammenhæng og i forhold til andre danske virksomheder,” skriver kommissionen.
Tunge folk i kommissionen
Rapporten er bl.a. skrevet af de to tidligere overvismænd Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen.
Men også den finansielle sektor har været repræsenteret i kommissionen. Bankdirektør Jesper Berg fra Nykredit og tidligere topchef i Ringkjøbing Landbobank, Bent Naur, har således været med til at udarbejde rapporten.
Ifølge kommissionen vil det ikke være specielt dyrt for de store banker at skaffe flere penge til polstring.
”Analyserne viser, at det er billigt for institutterne at øge kapitaliseringen, især hvis det sker under normale eller gode konjunkturer,” står der i rapporten, der samtidig opridser en række fordele ved en øget polstring.
”Højere minimumskrav til institutternes kapitalgrundlag tilskynder til sund drift i gode tider og giver mindre risiko for, at staten igen må give store garantier i en krisesituation. Endvidere giver en stor solvensbuffer mindre risiko for kreditklemmer, da den gør det muligt for institutterne at bære store tab uden at deres solvens bliver truet,” skriver kommissionen.