ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nordjyske borgmestre kritiserer regeringen for vindmøllestop

Hvordan skal vi nu få adgang til grøn strøm, spørger fire borgmestre, efter at en række vindmølleprojekter er bremset

Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn, er ærgerlig over at gå glip af jobskabelse og grøn strøm til bl.a. krydstogtskibe. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn, er ærgerlig over at gå glip af jobskabelse og grøn strøm til bl.a. krydstogtskibe. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

I Frederikshavn skal krydstogtskibe fremover kunne få grøn strøm fra land ved hjælp af vindmøller. Det samme skal en stor fiskefabrik, der i dag bruger fossile brændsler. Eller: Det var i hvert fald planen indtil onsdag.

Her fik borgmester Birgit S. Hansen (S) den for hende meget overraskende nyhed, at det projekt, der skulle sørge for kystnære havvindmøller til den grønne strøm, er aflyst.

Den jobskabelse, der måtte være i det for os provinskommuner, er nærmest hen over en nat forsvundet

Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn

“Det er vores mulighed for at lave grøn strøm. Det kalder virksomhederne på Skagen Havn på. Og krydstogtfarten kalder på landstrøm. Vi har jo ikke glæde erhvervsudviklingsmæssigt af, at der kommer nogle store vindmølleparker et eller andet sted langt væk. Den jobskabelse, der måtte være i det for os provinskommuner, er nærmest hen over en nat forsvundet,” siger Birgit S. Hansen, der også er formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

Politik
Standsede havvindmøller spiller nøglerolle i grønt erhvervseventyr
20220812-110410-1_ma.jpg

Frederikshavns borgmester er langtfra alene med sin kritik.

Også borgmestrene fra Hjørring, Læsø og Thisted mener, at den saglige begrundelse for beslutningen mildest talt er utydelig.

Borgmestrene står “fuldstændig uforstående” over for beslutningen, skriver de i et fælles debatindlæg i Børsen.

“Den afskærer Nordjylland fra den altafgørende ressource i den grønne omstilling, nemlig vedvarende energi fra havvindmøller,” hedder det i debatindlægget.

Ulovligt

Under åben-dør-ordningen kan selskaber søge om at opstille vedvarende energi uden om statslige udbud. Der følger ingen støtte med, men heller intet krav om betaling for brug af arealerne. Sidste år blev en kommunal vetoret skrevet ind i lovgivningen. Og mange steder i landet har der været drømt om erhvervseventyr inden for power-to-x.

Politik
Energistyrelsen: Det er os, der har sagt stop for havvindprojekter
20220928-194443-L-2200x1466ma.jpg

I februar satte Energistyrelsen sagsbehandlingen af projekterne, der var ansøgt om, i bero. Årsagen var, at der var opstået tvivl om, hvorvidt åben-dør var i strid med EU’s statsstøtteregler, forklarede styrelsen. Og den tvivl er nu væk, fastslår klima- og energiminister Lars Aagaard (M). Den endelige vurdering er, at ordningen er ulovlig. Samtidig betyder en ny havplan, at kun tre projekter får mulighed for at komme med i en overgangsordning.

Han forstår godt, at kommunerne er skuffede.

“Men jeg vil gerne advare mod den forestilling om, at åben-dør var “plug and play”-projekter. Jeg forstår godt, at man havde set frem til indtægter og aktiviteter, men det havde karakter af fugle på taget. Der skulle opnås tilladelser, havarealerne skulle screenes, og der skulle tælles fugle, og muligheden for netadgang skulle undersøges,” siger han.

Byg på land

I Frederikshavn spørger Birgit S. Hansen, hvad hendes kommune så skal gøre for at få grøn strøm, og til det svarer ministeren:

“De skal kigge ind i deres kommune, om de har plads til at bygge vedvarende energi.”

Altså på land?

“Ja. Det er jo det, kommunerne bestyrer.”



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis