Statsminister Mette Frederiksen (S) må rode dybt i værktøjskassen, hvis hun skal indfri sit løfte om en serie af nye reformer til sommer, der “mindst” skal lappe det hul på 10.450 personer, som S-regeringens politik indtil videre har kostet i tabt arbejdskraft.
Regeringens egen kommission, der med professor Nina Smith i spidsen skal udtænke netop de såkaldte andengenerationsreformer, som statsministeren gerne vil skyde i gang, er nemlig ikke klar med grydeklare forslag til den tid.
“Vi kommer ikke med X tusinde mennesker, der kan indregnes i finansloven for 2022
Nina Smith, fmd. for reformkommission
Sådan lyder meldingen fra Nina Smith, der onsdag eftermiddag talte på Børsens nytårsarrangement Børsen Impact, hvor også statsministeren var med.
“Vi kommer ikke med X tusinde mennesker, der kan indregnes i finansloven for 2022. Det er vi ikke blevet bedt om. I sagens natur er nogle af de reformer, vi skal til at kigge på, ting, som ikke bare lige virker hurtigt. Det er komplicerede ting, der også skal implementeres over længere tid,” siger Nina Smith til Børsens ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon, der havde rollen som interviewer.
Mette Frederiksen sagde i sin tidligere session på arrangementet, at det var helt bevidst, at hun i et interview med Børsen mandag sagde “mindst” 10.450 personer.
“Jeg tror, at vi kommer til at nå længere med de reformer, vi fremlægger her i 2021,” lød det fra statsministeren onsdag eftermiddag.
Men Nina Smith holder fast i, at kommissionen har et toårigt perspektiv, også selvom den vil fremlægge ting i 2021 og ikke bare sidde bag lukkede døre i hele perioden og levere ét stort brag til allersidst.
Men politikerne kan ikke nå at få den type værktøjer i løbet af første halvår af 2021?
“Vores kommission er nødt til at have tid til at arbejde, hvis vi skal komme med noget fornuftigt. Der ligger nogle ting, man kan gøre, men det er politikernes sag,” siger Nina Smith.
Så det er værktøjskassen med førstegenerationsreformer, vi skal have fat i?
“Det vil jeg ikke blande mig i. Det må de selv finde ud af,” siger kommissionens formand.
Hun understreger dog, at hvis der bare er tålmodighed, er der også en stor krukke guld at hente for enden af regnbuen.
“Jeg er ikke i tvivl om, at der er ganske betydelige potentialer, også arbejdsudbudsmæssigt,” lyder det fra Nina Smith.
Professoren fortæller, at førstegenerationsreformer som kortere dagpengeperiode, lavere skat og andet har virket fantastisk og været en helt afgørende brik i, at dansk økonomi er så solid, som den er i dag. Men potentialet for yderligere reformer virker slidt, mener hun.
“Det skal være noget, hvor vi regner ædrueligt økonomisk på, at det her er de rimeligt sandsynlige økonomiske effekter, der kommer ud af det. Vi kalder det “bedste mands bedste bud” i kommissionen
Nina Smith, fmd. for reformkommission
“Jeg fik en erkendelse, da jeg sad i Dagpengekommissionen for fem år siden. Vi regnede og regnede på det. Hvad skete der, hvis vi gjorde virkelig meget? Jeg var faktisk lidt skuffet og tænkte, at nu er der ikke ret meget mere at komme efter,” siger Nina Smith.
Hun understreger, at hvis Danmark skal fastholde en reformdagsorden og dermed sikre velfærd i fremtiden, så skal vi “op i gear og give os selv et los bagi” med nytænkning.
Men det bliver ikke med luftkasteller, hvor man bare håber på store potentialer i nye tiltag, når regnemodellerne ikke kan fange effekten.
“Det skal være noget, hvor vi regner ædrueligt økonomisk på, at det her er de rimeligt sandsynlige økonomiske effekter, der kommer ud af det. Vi kalder det “bedste mands bedste bud” i kommissionen,” siger Nina Smith.
Hun understreger, at der er nok at tage fat på, fordi 20 pct. af de unge cirkler rundt år efter år uden at få en uddannelse. Det øger risikoen for, at de ikke får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Og der er store marginaliserede, voksne grupper, blandt andre indvandrerkvinderne, der også er meget langt væk fra at få et job.
Det handler som udgangspunkt ikke om, at der er brug for at kaste flere penge efter det, men at de mange penge, der i forvejen bliver brugt, skal give mere smæk for skillingen, understreger professoren.
