Der er så meget gang i kedlerne i dansk erhvervsliv, at Nationalbanken nu løfter sin vækstprognose kraftigt for i år.
Væksten lander på 2,3 pct. i år, vurderer Nationalbanken, og det er en opjustering på næsten trekvart procentpoint i forhold til seneste prognose i foråret, hvor skønnet var 1,6 pct.
"Dansk økonomi går stærkt frem i øjeblikket, og der er gode muligheder for, at udviklingen kan fortsætte, selv om der er pres på dele af arbejdsmarkedet. Det igangværende opsving er solidt," skriver Nationalbanken i sin nye prognose.
Klemmer 1,8 pct ud næste år
Trods presset på arbejdsmarkedet tror Nationalbankens direktør Lars Rohde stadig på, at der kan klemmes 1,8 pct. ud i vækst næste år, og yderligere 1,7 pct. i 2019.
I foråret troede Nationalbanken kun på 1,6 pct. i vækst både i år og i de kommende to år.
Danmarks Statistik har netop sendt tal på gaden, der viser, at beskæftigelsen steg med 11.400 personer i andet kvartal.
Og eftersom ledigheden er meget lav, er blandt andre Nykredit og Dansk Erhverv mere og mere bekymret for, at vi nærmer os nogle massive flaskehalse, hvor virksomhederne ikke kan rekruttere, og hvor lønningerne banker i vejret og river dansk konkurrenceevne i stykker.
Yderligere 60.000 beskæftigede
Men Nationalbanken nedtoner nu de bekymringer noget.
"Udsigterne til, at væksten fortsætter, betyder, at dansk økonomi bevæger sig længere ind i højkonjunkturen. I modsætning til tiden op til finanskrisen er risikoen for, at økonomien overophedes, mindre, men udviklingen betyder, at det bliver vanskeligere for virksomhederne at finde den rette arbejdskraft," skriver Nationalbanken.
Rohde og co fortsætter:
"Meget tyder på, at væksten i beskæftigelsen vil fortsætte i de kommende år, men det vil ske i et lidt langsommere tempo, i takt med at der opstår større pres på arbejdsmarkedet. Nationalbanken skønner, at beskæftigelsen frem mod slutningen af 2019 vil stige med knap 60.000 personer."
Understrøm af ny arbejdskraft
Når Nationalbanken ikke er så bekymret, skyldes det, at der er en god understrøm af ny arbejdskraft på det danske arbejdsmarked.
Dels bliver flere på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension i kølvandet på de reformer, der er gennemført det seneste årti. Og dels kommer der nye ind på arbejdsmarkedet fra udlandet og fra uddannelsesinstitutionerne.
Det dæmper lønpresset noget, men Lars Rohde erkender, at lønningerne er på vej op.
Løftet pegefinger er væk
"Den lave ledighed og virksomhedernes fortsatte efterspørgsel efter arbejdskraft betyder, at lønningerne stiger. Det er der også plads til, når man ser på virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til udenlandske virksomheder," skriver Nationalbanken.
Og den løftede pegefinger til regeringen om at stramme op på finanspolitikken er nu højst blevet til en lillefinger.
"Så længe vækstforløbet foregår i et roligt tempo, uden at der opbygges ubalancer, er der ikke behov for en kraftig opstramning af den økonomiske politik," skriver Nationalbanken.
Men:
"Overophedning kan komme pludseligt og kraftigt, når økonomien er i en højkonjunktur, og regeringen bør være forberedt på at kunne iværksætte en finanspolitisk opstramning med henblik på at dæmpe væksten i efterspørgslen."
Væksten lander på 2,3 pct. i år, vurderer Nationalbanken, og det er en opjustering på næsten trekvart procentpoint i forhold til seneste prognose i foråret, hvor skønnet var 1,6 pct.
"Dansk økonomi går stærkt frem i øjeblikket, og der er gode muligheder for, at udviklingen kan fortsætte, selv om der er pres på dele af arbejdsmarkedet. Det igangværende opsving er solidt," skriver Nationalbanken i sin nye prognose.
Klemmer 1,8 pct ud næste år
Trods presset på arbejdsmarkedet tror Nationalbankens direktør Lars Rohde stadig på, at der kan klemmes 1,8 pct. ud i vækst næste år, og yderligere 1,7 pct. i 2019.
I foråret troede Nationalbanken kun på 1,6 pct. i vækst både i år og i de kommende to år.
Danmarks Statistik har netop sendt tal på gaden, der viser, at beskæftigelsen steg med 11.400 personer i andet kvartal.
Og eftersom ledigheden er meget lav, er blandt andre Nykredit og Dansk Erhverv mere og mere bekymret for, at vi nærmer os nogle massive flaskehalse, hvor virksomhederne ikke kan rekruttere, og hvor lønningerne banker i vejret og river dansk konkurrenceevne i stykker.
Yderligere 60.000 beskæftigede
Men Nationalbanken nedtoner nu de bekymringer noget.
"Udsigterne til, at væksten fortsætter, betyder, at dansk økonomi bevæger sig længere ind i højkonjunkturen. I modsætning til tiden op til finanskrisen er risikoen for, at økonomien overophedes, mindre, men udviklingen betyder, at det bliver vanskeligere for virksomhederne at finde den rette arbejdskraft," skriver Nationalbanken.
Rohde og co fortsætter:
"Meget tyder på, at væksten i beskæftigelsen vil fortsætte i de kommende år, men det vil ske i et lidt langsommere tempo, i takt med at der opstår større pres på arbejdsmarkedet. Nationalbanken skønner, at beskæftigelsen frem mod slutningen af 2019 vil stige med knap 60.000 personer."
Understrøm af ny arbejdskraft
Når Nationalbanken ikke er så bekymret, skyldes det, at der er en god understrøm af ny arbejdskraft på det danske arbejdsmarked.
Dels bliver flere på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension i kølvandet på de reformer, der er gennemført det seneste årti. Og dels kommer der nye ind på arbejdsmarkedet fra udlandet og fra uddannelsesinstitutionerne.
Det dæmper lønpresset noget, men Lars Rohde erkender, at lønningerne er på vej op.
Løftet pegefinger er væk
"Den lave ledighed og virksomhedernes fortsatte efterspørgsel efter arbejdskraft betyder, at lønningerne stiger. Det er der også plads til, når man ser på virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til udenlandske virksomheder," skriver Nationalbanken.
Og den løftede pegefinger til regeringen om at stramme op på finanspolitikken er nu højst blevet til en lillefinger.
"Så længe vækstforløbet foregår i et roligt tempo, uden at der opbygges ubalancer, er der ikke behov for en kraftig opstramning af den økonomiske politik," skriver Nationalbanken.
Men:
"Overophedning kan komme pludseligt og kraftigt, når økonomien er i en højkonjunktur, og regeringen bør være forberedt på at kunne iværksætte en finanspolitisk opstramning med henblik på at dæmpe væksten i efterspørgslen."
