Opdateret kl. 16.29- Danmarks Nationalbank sænker nu renten i kølvandet på ECB's rentehug tidligere i dag. Det skriver Nationalbanken i en meddelelse.
Renten på indskudsbeviser sænkes med 0,1 procentpoint, og det betyder, at den atter går i minus efter at have været i plus de seneste fire måneder. Udlånsrenten, foliorenten og diskontoen forbliver uændrede.
Dermed lander Nationalbankens rentesænkning på indskudsbeviserne på nøjagtigt samme niveau som ECB's manøvre, der sænkede de pengepolitiske renter med 0,1 procentpoint.
"I en situation som den nuværende, hvor de pengepolitiske modparter har et stort placeringsbehov i Nationalbanken, er det de pengepolitiske indlånsrenter, der er bestemmende for pengemarkedsrenterne og for kronekursen," skriver Nationalbanken.
De fire satser
Efter justeringen ligger satserne således:
Udlånsrente: 0,20 pct
Rente på indskudsbeviser: -0,05 pct.
Foliorente: 0 pct
Diskonto: 0 pct
Men det er helt som ventet, understreger Rasmus Gudum-Sessingø, seniorøkonom i Handelsbanken. Han konstaterer, at renten er tilbage i minus.
"Herhjemme har der på det sidste været en øget efterspørgsel efter placeringer i danske kroner i forbindelse med de seneste rentefald relateret til den seneste økonomiske svagheder i euroområdet samt den tilspidsede Ukraine-krise. Det har presset renteforskellen til Tyskland og gjort kronen stærkere over for euro," siger Rasmus Gudum-Sessingø.
Han fortsætter:
"Således er den danske krone blevet styrket i et tempo samt til et niveau, som vi så for tre år siden i sommeren 2011. Det blev starten på en række isolerede danske rentesænkninger. Skulle tendensen til internationale rentefald fortsætte, ser vi således en øget mulighed for en isoleret dansk rentesænkning i den kommende tid, som kan bringe indlånsrenten yderligere ned i negativt territorium."
Tilbageruller normalisering
I Nykredit er chefanalytiker Tore Stramer derimod mere overrasket.
Han fortsætter:
"Men vi må også sande, at reaktionen på dagens tiltag var af en sådan størrelse, at Nationalbanken ikke kunne sidde dem overhørig. Det er således nu anden gang i historien, at en rentenedsættelse skubber indlånsrenten ned i det negative territorium," siger Tore Stramer.
Går forsigtigt frem
Han understreger dog, at det er værd at lægge mærke til, at både udlånsrenten, foliorenten og diskontoen bliver holdt uændret.
"Det vidner om, at Nationalbanken går forsigtigt frem," siger Nykredit-økonomen.

Læs også: Rentehug kan give ultralave boligrenter
"Vi havde forventet, at Nationalbanken ville holde de ledende renter uændret og se tiden an, blandt andet fordi genindførelsen af en negativ indlånsrente ville betyde en tilbagerulning af hele den pengepolitiske normalisering, som har fundet sted siden april," siger Tore Stramer.Han fortsætter: