ANALYSE - Mario Draghi og Den Europæiske Centralbank (ECB) benyttede i dag kl. 13.45 et af de ældste, og mest effektive våben i centralbankernes våbenarsenal, da banken overraskede de finansielle markeder, virksomhederne og forbrugerne med en rentenedsættelse på 0,1 pct.point på alle ECB’s ledende rentesatser.
Renten på indskud i ECB er nu -0,2 pct., og udlånsrenten 0,3 pct.
Èn ting er at overraske de finansielle markeder med en rentenedsættelse. Dagens rentemøde blev ledsaget af en beslutning om nye massive opkøb af erhvervs- og realkreditobligationer.
På forhånd havde kun få analytikere forventet, at ECB allerede nu ville sætte renten ned, men havde indstillet sig på, at Draghi på sit pressemøde ville holde rentedøren åben samtidig med, at han ville sætte trumf på centralbankens forsøg på at få pengepolitikken til at virke mere effektivt og dermed understøtte den svage vækst.
I stedet valgte Draghi at bruge alle våben i sit arsenal. Her er de tre vigtigste konsekvenser af dagens historiske ECB-møde, hvor centralbankens ledende rentesatser satte en ny bundrekord:
1. Kort og lange renter holdes i kort snor af ECB – også danske renter
En ting er, at ECB sætter den korte rente ned. Det kan måske glæde de danske flekslånere. Den dybere konsekvens af dagens rentemøde er, at ECB vil begynde at opkøbe obligationer i markederne i såkaldte kvantitative lempelser – også kaldet QE.
Det vil holde hånden under lange renter, som nu reelt aktivt styres af ECB. Oven på mødet kan flere nye rentenedsættelser heller ikke udelukkes. På pressemødet afslørede Draghi, at nogle medlemmer af den pengepolitiske komité gerne havde set en større rentenedsættelse.
Døren er igen åbnet for en ny beskeden dansk rentenedsættelse, fordi kronen er stærk. Men uanset eventuelle nye danske og europæiske rentenedsættelser, er det klart, at de vil blive små og få. Og glem enhver tanke om, at din bank en dag vil betale dig for at låne. Det kommer ikke til at ske.
2. Hold øje med dollaren – svag euro skal løfte inflation og vækst
Dollar steg som en raket oven på rentemødet. Flere analytikere peger i dag på, at dagens rentemøde viser, at ECB nu bruger valutaen målrettet i forhold til at afværge deflation og sætte gang i væksten.
En lavere valuta betyder, at der importeres inflation ind i Europa, ligesom en svagere euro betyder, at europæiske varer bliver mere konkurrencedygtig. Den effekt vil også gavne Danmark, og betyde, at svagheden i europæisk økonomi opvejes af stigende eksport uden for Europa.
3. ECB nedjusterer vækstskøn
Centralbankchef Draghi erkendte i dag, at de økonomiske udsigter er forværrede. ECB forventer nu en vækst på 0,9-1,0 pct. i 2014 og en vækst på 1,6-1,7 pct. i 2015. Prognosen ledsages med en klar advarsel om, at risikoen er nedsiden.
ECB’s prognose er reelt på på linie med vækstudsigterne for dansk økonomi netop nu, så i det lys kan forventningerne til dansk økonomi ikke siges at være særlig optimistiske. Tværtimod, synes der at være grunde til, at Danmark kunne vokse kraftigere end landene i euroområdet.
4. ECB optrapper krigen mod krisen
Baggrunden for dagens møde er klart negativ. Dårlige nøgletal for den europæiske økonomi og lavere inflation er den direkte anledning til, at ECB optrapper kampen mod lavvækst og deflation.
Under statsgældskrisen blev også ECB beskyldt for at være for passiv i forhold til sænke renten og stabilisere væksten. Draghi viser nu igen, at han vil gøre, hvad han kan for sætte gang i væksten.
Bemærk også, at ECB nu åbent taler om den rolle finanspolitikken kan spille i forhold til at stabilisere væksten.
På centralbankernes årlige træf i Jackson Hole 22. august talte Draghi for første gang om behovet for at finanspolitikken understøtter væksten. Det blev gentaget i dag, om end selvfølgelig med de rituelle forbehold om, at landene skal overholde spillereglerne i finanspolitikken.
Meldingerne om finanspolitikken skal nok give støj på linien i den kommende tid, for det er eksempelvis ikke et særlig populært standpunkt i hos Kansler Merkel den tyske hovedstad.
Renten på indskud i ECB er nu -0,2 pct., og udlånsrenten 0,3 pct.
Èn ting er at overraske de finansielle markeder med en rentenedsættelse. Dagens rentemøde blev ledsaget af en beslutning om nye massive opkøb af erhvervs- og realkreditobligationer.
Læs også: Rentehug kan give ultralave boligrenter
Unavngivne kilder i markederne taler om opkøb for 500 mia. euro svarende til over 3500 mia. kr., som skal bidrage til at forankre ikke bare lave korte renter, men også lave lange renter for at understøtte den europæiske økonomi.På forhånd havde kun få analytikere forventet, at ECB allerede nu ville sætte renten ned, men havde indstillet sig på, at Draghi på sit pressemøde ville holde rentedøren åben samtidig med, at han ville sætte trumf på centralbankens forsøg på at få pengepolitikken til at virke mere effektivt og dermed understøtte den svage vækst.
I stedet valgte Draghi at bruge alle våben i sit arsenal. Her er de tre vigtigste konsekvenser af dagens historiske ECB-møde, hvor centralbankens ledende rentesatser satte en ny bundrekord:
1. Kort og lange renter holdes i kort snor af ECB – også danske renter
En ting er, at ECB sætter den korte rente ned. Det kan måske glæde de danske flekslånere. Den dybere konsekvens af dagens rentemøde er, at ECB vil begynde at opkøbe obligationer i markederne i såkaldte kvantitative lempelser – også kaldet QE.
Det vil holde hånden under lange renter, som nu reelt aktivt styres af ECB. Oven på mødet kan flere nye rentenedsættelser heller ikke udelukkes. På pressemødet afslørede Draghi, at nogle medlemmer af den pengepolitiske komité gerne havde set en større rentenedsættelse.
Døren er igen åbnet for en ny beskeden dansk rentenedsættelse, fordi kronen er stærk. Men uanset eventuelle nye danske og europæiske rentenedsættelser, er det klart, at de vil blive små og få. Og glem enhver tanke om, at din bank en dag vil betale dig for at låne. Det kommer ikke til at ske.
2. Hold øje med dollaren – svag euro skal løfte inflation og vækst
Dollar steg som en raket oven på rentemødet. Flere analytikere peger i dag på, at dagens rentemøde viser, at ECB nu bruger valutaen målrettet i forhold til at afværge deflation og sætte gang i væksten.
En lavere valuta betyder, at der importeres inflation ind i Europa, ligesom en svagere euro betyder, at europæiske varer bliver mere konkurrencedygtig. Den effekt vil også gavne Danmark, og betyde, at svagheden i europæisk økonomi opvejes af stigende eksport uden for Europa.
3. ECB nedjusterer vækstskøn
Centralbankchef Draghi erkendte i dag, at de økonomiske udsigter er forværrede. ECB forventer nu en vækst på 0,9-1,0 pct. i 2014 og en vækst på 1,6-1,7 pct. i 2015. Prognosen ledsages med en klar advarsel om, at risikoen er nedsiden.
ECB’s prognose er reelt på på linie med vækstudsigterne for dansk økonomi netop nu, så i det lys kan forventningerne til dansk økonomi ikke siges at være særlig optimistiske. Tværtimod, synes der at være grunde til, at Danmark kunne vokse kraftigere end landene i euroområdet.
4. ECB optrapper krigen mod krisen
Baggrunden for dagens møde er klart negativ. Dårlige nøgletal for den europæiske økonomi og lavere inflation er den direkte anledning til, at ECB optrapper kampen mod lavvækst og deflation.
Under statsgældskrisen blev også ECB beskyldt for at være for passiv i forhold til sænke renten og stabilisere væksten. Draghi viser nu igen, at han vil gøre, hvad han kan for sætte gang i væksten.
Bemærk også, at ECB nu åbent taler om den rolle finanspolitikken kan spille i forhold til at stabilisere væksten.
På centralbankernes årlige træf i Jackson Hole 22. august talte Draghi for første gang om behovet for at finanspolitikken understøtter væksten. Det blev gentaget i dag, om end selvfølgelig med de rituelle forbehold om, at landene skal overholde spillereglerne i finanspolitikken.
Meldingerne om finanspolitikken skal nok give støj på linien i den kommende tid, for det er eksempelvis ikke et særlig populært standpunkt i hos Kansler Merkel den tyske hovedstad.
