Det står stadig uvist, om fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) og flere topministre skal undersøges for deres rolle i minksagen, når det nye folketing starter op. Efter en opblødning på det såkaldt “ultimative krav” om en advokatvurdering af sagen fra Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen, lukker den nyvalgte folketingsgruppe helt i på spørgsmålet om, hvorvidt vurderingen stadig er afgørende for, at partiet kan støtte eller deltage i en ny regering.
Alternativet har vendt 360-grader i spørgsmålet om advokatvurderingen på to dage, og derfor er det nu op til Moderaterne at skabe flertallet til en sådan undersøgelse.