Ja, der kommer også til at være danskere, der er sunde og raske, som kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tre år før alle andre på tidlig pension, selvom ordningen skulle fange de nedslidte.
Det erkender statsminister Mette Frederiksen (S), der netop på et langt pressemøde på slagteriet Danish Crown har præsenteret S-regeringens udspil til tidlig pension.
“Men i kantinen her på slagteriet har de jo ikke en teoretisk diskussion om, hvorvidt det er hårdt at arbejde mere end 40 år på et slagteri. Det ved kroppen godt
Statsminister Mette Frederiksen (S)
“Hvis vi kun havde en model, hvor man skulle visiteres, så ved vi, at der vil være nogle, der har behov for hjælp, som ikke får det. Jeg har selv været med i, jeg ved ikke hvor mange lovgivningssituationer og reformer. Du kan aldrig få det til at ramme 100 pct.," siger statsministeren og fortsætter:
“Omvendt er det selvfølgelig sådan, at hvis du laver en generel rettighed, så vil der være nogle af dem, man ikke tænker på som de allermest nedslidte, der vil få rettigheden. Af de to onder vælger vi det, der er mest retfærdigt.”
Men statsministeren mener alligevel at den nye model, hvor danskere, der har været 42, 43 eller 44 år på arbejdsmarkedet, kan starte deres otium før alle andre, er det mest præcise snit, når det gælder om at fange de nedslidte. Også selvom ingen læger skal vurdere, om de er nedslidte eller ej.
“Et er undersøgelser og statistik og tal og alt muligt andet. Men i kantinen her på slagteriet har de jo ikke en teoretisk diskussion om, hvorvidt det er hårdt at arbejde mere end 40 år på et slagteri. Det ved kroppen godt. Det gælder også for sosuerne og andre,” siger Mette Frederiksen.
Hun fortsætter:
“Hvis man har et så langt arbejdsliv, så er der et element af fysisk nedslidning. Det er ikke sikkert, at man er syg. Det er ikke sikkert, at man tager medicin. Men selvfølgelig vil kroppen kunne mærke, at man har arbejdet så mange år.”
Og så tror statsministeren ikke rigtigt på, at mange raske, der føler sig i god form, vil bruge den tidlige pension.
danskere vil gå tidligt på pension i 2022, hvis ordningen bliver til noget, forventer regeringen
“Jeg kender rigtigt mange ufaglærte og faglærte i Danmark. Og jeg ved, at langt de fleste vil blive ved med at arbejde, hvis de overhovedet kan. Ellers var de jo stoppet. Vi føler os meget sikre på – også fordi ydelsen har det niveau, den har – at hvis man overhovedet kan, så vil man også blive ved. Danskerne kan godt lide at gå på arbejde. De kan godt lide deres kolleger.”
Ydelsen ligger på 13.550 kr. om måneden, til dem der går på tidlig pension, hvis S-regeringen kommer igennem med sit udspil.
Tallene fra regeringens præsentation viser, at ud af de 22.000 personer, som regeringen regner med vil bruge ordningen i 2022, vil de 14.000 af dem komme direkte fra efterløn.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fortæller ved pressemødet, at det vil kunne betale sig for rigtigt mange efterlønnere samlet set.
Han erkender, at man så bare flytter folk fra én ydelse til en anden. Men over tid vil balancen rykke sig, så der er flere, der kommer til at bruge ordningen direkte fra beskæftigelse og færre fra efterlønnen. I 2025 regner regeringen med, at 25.000 vil bruge ordningen, og at kun 11.000 af dem kommer fra efterløn.
Mette Frederiksen understreger på pressemødet, at hun holder fast i velfærdsforliget fra 2006. Det er ikke til diskussion, selvom Enhedslisten har krævet, at tidlig pension og generel pensionsalder bliver koblet sammen.
“Når vi lever længere, skal vi også arbejde længere. Det er et grundlæggende sundt princip, og det står vi bag,” siger Mette Frederiksen.
Hun understreger, at hver gang pensionsalderen stiger med ét år, giver det 10 mia. ekstra i råderum, som kan bruges på velfærd og andet, og der er ikke råd til at sætte den udvikling i stå, uden at det går ud over velfærden.
Finansminister Nicolai Wammen (S) mener, at der er fint råd til tidllig pension, som vil koste statskassen 2,4 mia kr. i alt frem mod 2023, hvor banker og aktionærer skal til at finansiere ordningen, der årligt kommer til at koste 3 mia. kr. på sigt.
“Hensynet til samfundsøkonomien har været en vigtig del af det udspil, vi kommer med i dag. Det handler om tilliden til hele økonomien bag vores velfærdssamfund, som jo hviler på velfærdsforliget fra 2006,” siger Nicolai Wammen.
Han tilføjer, at hele forudsætningen for det forlig var, at der også var en ordning for mennesker, der ikke kan arbejde helt til pensionsalderen. Og når efterlønnen er på vej til at blive udfaset, har vi problemet, mener ministeren.
“Så risikerer vi, at danskernes opbakning til velfærdsforliget svækkes. Og lader vi det smuldre, efterlader vi et gabende hul i statskassen. Det vil true vores velfærd. Når nogen siger, at retten til tidlig pension er for dyr for vores samfund, så tager de fejl både menneskeligt og økonomisk,” siger Nicolai Wammen.
Han understreger, at selvom tidlig pension kommer til at rive 9000 personer ud af arbejdsudbuddet, så stiger arbejdsudbuddet i forvejen med næsten 60.000 personer over den kommende håndfuld år. Det sker på grund af tidligere regeringers reformer.
