Erhvervsorganisationernes frustration er, at rammerne om virksomhederne lige nu er enormt usikre. Det mener de særligt er blevet tydeliggjort fredag 18. og 25. september, hvor regeringen meldte nye restriktioner ud, som allerede gjaldt under et døgn efter. Når de henviser til de to landes planer, er det fordi, de mener, at det vil skabe mere tryghed og vil give virksomhederne nogle scenarier at gå ud fra.
New Zealand har en plan, der er inddelt i fire faser: Forbered, reducer, begræns og eliminer.
De fire faser tager udgangspunkt i den generelle situation i verden og nationalt med corona, herunder hvor kontrolleret det er globalt og nationalt og har så restriktioner, der bliver mere omfattende, jo højere man bevæger sig op i faserne.
Irlands plan er delt ind i fem faser. Her er der klare linjer for, hvilke restriktioner, der gælder i de forskellige faser på områder som forsamlinger, bryllupper, indendørs arrangementer, sportsbegivenheder, i restaurationsbranchen, pubber, indenlandske rejser og offentlig transport.
Der er ingen, der har et helt konkret bud på, hvordan en dansk version skal se ud. Men de bruger alle Irland og New Zealand som reference.
“Vi kunne godt tænke os retningslinjer, som fortæller, hvad vi skal forholde os til, når smittetallet ligger et bestemt sted. Hvordan det skal se ud, skal vi ikke gøre os kloge på. Men det vil i hvert fald give virksomhederne noget, de kan navigere efter,” siger Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Horesta.
Når retningslinjerne ændres så hurtigt, som de har gjort de seneste to fredage, er branchens argument, at det skaber unødigt store økonomiske hug.
