ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Medier: Heunicke indkalder partier til møde mandag

Muteret coronavariant

spreder sig. Professor tror ikke på strammere

restriktioner, men øget opsporing er afgørende

Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Efter stigende smitte af den britiske coronamutation B117 i Danmark indkalder Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) coronafølgegruppen, som består af Folketingets partiers sundhedsordførere, til møde mandag kl. 11:30. Det erfarer flere medier, herunder TV2 og B.T.

Mødet kommer til at handle om vaccinestrategi og håndtering af den nye variant af coronavirussen, siger sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt til B.T.

“Vi har flere spørgsmål til ministeren om både vaccinen og ikke mindst den nye variant af coronavirus. Og vi er ret interesserede i at vide, om der er nye restriktioner på vej,” siger Liselott Blixt til B.T.

Politik
FAKTA: Danmark nærmer sig en procent vaccinerede

I en ny rapport skriver Statens Serum Institut (SSI), at den engelske variant er konstateret i 86 tilfælde i Danmark, og at det tal reelt kan være ni gange så højt.

Mutationen vurderes at være 50 til 74 pct. mere smitsom end andre stammer af virussen.

I et interview med BBC sagde Storbritanniens premierminister Boris Johnson søndag, at briterne skal forberede sig på nye restriktioner i kampen for at bremse den eksplosive smittespredning, som lørdag satte daglig smitterekord i Storbritannien med 57.725 nye tilfælde.

For at bremse smittevæksten har man i Storbritannien valgt at udskyde anden dosis af coronavaccinen fra Pfizer og Biontech til 12 uger mod de anbefalede tre uger.

I øjeblikket holder Danmark sig til anbefalingen fra vaccinevirksomhederne, men søndag siger Henrik Ullum, direktør i SSI, til DR, at man vil undersøge mulighederne for at følge praksissen på den anden side af Nordsøen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis