Medie: Tidligere ukrainsk præsident brugte Swedbank i formodet bestikkelsessag

377562_16_9_large_667.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
27. feb 2019 KL.11:34

null

Sagen om mulig hvidvask gennem den svenske storbank Swedbank kan have forbindelse til den tidligere ukrainske præsident, Viktor Janukovytj, viser afsløringer fra svenske SVT.

Ifølge SVT har Ukraines tidligere præsident brugt Swedbank til at overføre et større millionbeløb ud af landet gennem et bogforlag, selvom Janukovytj aldrig skrev bogen, og materialet bag viste sig at være falsknet.

I stedet var pengene bestikkelse til Janukovytj, og pengene skulle sendes ud af landet. 

Den formodede hvidvaskning foregik i 2011, hvor 3,7 mio. euro blev overført via selskabet Vegas Holding Limited, som har konti i Swedbank.

Sådan lyder det fra den ukrainske anklager, som undersøgte den nu tidligere præsident Janukovytj.

"Viktor Janukovytj er mistænkt for at have taget imod bestikkelse for tilsyneladende at skrive en bog om sig selv," siger statsadvokat Andriy Radionov til SVT.

Swedbank afviser viden om sagen

Tidligere har Swedbank afvist, at banken har været involveret i hvidvasksager i de baltiske lande, men ifølge dokumenter, som SVT er kommet i besiddelse af, sendte de ukrainske myndigheder allerede i 2017 en anmodning til Swedbank om den mistænkte bankkonto.

Til SVT afviser Swedbanks kommunikationschef, Gabriel Francke Rodau, at have kendskab til sagen.

Foruden det der formodes at være en bestikkelsessag, viser SVT's undersøgelser, at der er blevet kanaliseret yderligere 120 mio. kr. gennem det selskab, som Janukovytj i Swedbank. 

Ukrainsk kaos

Tre år efter den mistænkte hvidvask, var Ukraine og specielt Janukovytj på alle medier, NGO'er og politikeres dagsorden.

For da Janukovytj i slutningen af 2013 affærdigede EU's forhandlinger om en associeringsaftale og efterfølgende ville styrke båndene med sine russiske naboer, fik det flere hundredetusinder af ukrainere på gaden i Kiev i protester, der udviklede sig og kulminerede i 2014, hvor i alt 48 demonstranter mistede deres liv, mens fire politibetjente blev dræbt.

Samtidig flygtede Janukovytj ud af sit præsidentpalads og søgte eksil i Rusland. Han var dermed de facto væltet som præsident og kort tid efter satte Putins tropper kurs mod Krim.

Men en gruppe undersøgende journalister trængte ind i paladset, hvor de arbejdede på at indsamle dokumenter, der kunne afsløre Janukovytjs økonomiske dårskab.

Ifølge SVT havde Janukovitj i sin fireårige periode som præsident opbygget en privat formue ved at kanalisere penge ud af landet via store virksomhedskunder i europæiske banker. Et beløb, der anslås til at være i omegnen af 30 mia. dollar, som er blevet stjålet fra statskassen.