Coronachokket har bragt virksomheder i farezonen, som ellers er sunde og normalt ville kunne klare sig igennem en stor økonomisk krise.
Sådan lyder det fra Klaus Dallerup, landechef for McKinsey i Danmark, der mener, at politikerne bør skifte fokus fra at holde hånden under alle virksomheder til at fokusere på dem, dansk økonomi ikke kan klare sig uden.
“Krisen rammer meget sunde selskaber på en helt anden måde end finanskrisen
Klaus Dallerup, landechef, McKinsey
“Krisen rammer meget, meget sunde danske selskaber på en helt anden måde, end finanskrisen gjorde. Det er lidt skræmmende,” siger han.
McKinsey har analyseret 25.000 danske selskaber, og konklusionen er, at op mod 40 pct. kan komme i problemer, hvis coronachokket varer mere end et par måneder.
“For nogle er der ingen tvivl om, at det her er livstruende,” siger Klaus Dallerup.
Statsminister Mette Frederiksen (S) afholder mandag aften kl. 20.00, hvor regeringen vil præsentere en plan for den gradvise åbning af Danmark.
Klaus Dallerup er bekymret for, at genåbningen kan vare længe både i Danmark og i udlandet. Blandt de kunder som McKinsey rådgiver, er det især eksportvirksomhederne, der har brug for hjælp:
“Vi bliver nødt til at støtte eksportsektoren ekstra hårdt. Så må vi håbe, at der også er kapacitet til at støtte relativt bredt, som vi gør nu,” siger Klaus Dallerup.
McKinseys vurdering er, at dansk økonomi i år vil opleve et bnp-fald på mellem 4 og 12 pct. Det er en lidt mere pessimistisk vurdering end Nationalbanken, der forventer en vækst mellem -3 og -10 pct. i år. McKinsey påpeger, at krisen rammer meget forskelligt. F.eks. vurderer de, at transportsektoren har oplevet et omsætningsfald på 35-45 pct.
“Der er sektorer, der er hårdere ramt end nogensinde før,” siger Jens Riis Andersen, partner i McKinsey, der har lavet analysen.
pct. vurderer McKinsey, at dansk økonomi vil skrumpe med i år
Tidligere overvismand Michael Svarer deler McKinseys vurdering og mener endda, at det er optimistisk at forestille sig et vækstdyk i den milde ende af skalaen.
“Vi er nok i størrelsen én finanskrise, og så bevæger vi os op,” siger Michael Svarer.
I 2009, det værste år under finanskrisen, skrumpede dansk økonomi 4,9 pct.
Ligesom Klaus Dallerup mener den tidligere overvismand, at det er særligt vigtigt, at man tilgodeser eksportsektoren, både når man diskuterer, hvordan man gradvist åbner Danmark igen, men også i den næste bølge af hjælpepakker. Og samtidig skal man acceptere, at der især i servicesektoren er folk, der ikke kan komme tilbage til deres gamle job, men skal omskoles.
“I brancher som eksempelvis hotel-, restaurations- og rejsebranchen må man nok se i øjnene, at der går lang tid, før at det kommer op på niveau igen – hvis det overhovedet gør. Der er nogle medarbejdere i de brancher, der skal over i andre brancher,” siger Michael Svarer.
Philip Schröder, professor på Aarhus Universitet, efterlyser også mere fokuserede hjælpepakker:
“En general redningsskærm, der redder alle er knap så vigtig som en redningsskærm, der sigter efter specifikke brancher,” siger han.
“Hvis vi forestiller os, at en frisørsalon går fallit, har vi bagefter stadig både en frisør og kunder, der nok skal finde hinanden igen. Hvis du kapper en global værdikæde, hvor en dansk virksomhed er et led i et kompliceret urværk, er det ikke bare til at genetablere. Det er derfor, at der er behov for en differentieret indsats.”
Klaus Dallerup erkender, at han “ikke har alle svarene” på, hvordan hjælpen til eksportsektoren skal skrues sammen.
“Men det er vigtigt, at folk forstår, at der er virksomheder, som vi troede, vi aldrig skulle leve uden, der nu faktisk bliver pressede. Vi skal fokusere på at hjælpe dem, der i sidste ende er vigtigst for dansk økonomi.”
