USA tager sig en puster på arbejdsmarkedet i august - og sender et krystalklart vent-og-se signal til Fed-chef Janet Yellen, der skal dosere de kommende rentestigninger.
Den nye jobrapport, også kendt som kongen af nøgletal, viser svaghedstegn med kun 156.000 nye job i USA i august. Det er 24.000 færre end de 180.000 job, der var ventet af markedet.
Samtidig blev sidste måneds jobvækst også justeret nedad, så der i stedet for de 209.000 varslede visitkort kun skulle trykkes 189.000 nye i juli.
Også færre job i juni og juli
Samlet set lander antallet af nye job i USA altså 44.000 personer under det forventede over de to måneder, der dog traditionelt også er præget af en del turbulens, fordi det er amerikanernes feriemåneder.
Og juni blev faktisk også nedrevideret med 20.000 job.
Skuffer også på ledighed og timeløn
Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank, understreger, at jobrapporten også skuffer på andre områder.
"Ledighedsprocenten steg fra 4,3 til 4,4 pct., og de gennemsnitlige timelønninger steg kun med 0,1 pct. i august. At jobrapporten var mindre god end ventet – uanset hvordan man vender og drejer det – fører til en svækkelse af dollaren," siger Mikael Olai Milhøj.
Han vurderer, at Janet Yellen og resten af den amerikanske centralbank er fanget i et dilemma.
Yellen på pause?
"På den ene side mener centralbanken, at den lave ledighed og stigningen i beskæftigelsen taler for at stramme pengepolitikken for at undgå en overophedning af amerikansk økonomi. På den anden side tyder den lave inflation og lønvækst på, at den amerikanske centralbank godt kan lade opsvinget køre længere," siger Mikael Olai Milhøj.
Han vurderer, at hvis det ret så moderate tempo bliver ved, vil Yellen sætte yderligere rentestigninger på pause.
"En sådan beslutning vil dog kræve flere nøgletal, der peger i den forkerte retning," siger Danske Bank-økonomen.
Ikke Harveys skyld
I Nykredit understreger chefstrateg Frederik Engholm, at det ikke er orkanen Harvey, der har blæst tallene omkuld, for stikprøven er taget, før orkanen ramte Texas.
Han er enig i, at tallene giver Yellen stof til eftertanke.
"I går fik vi inflationstal for juli måned, og vi så endnu et fald i kerneinflationen til 1,4 pct. år til år. Det er det laveste niveau siden 2015. Svag inflation og lønvækst er en hovedpine for centralbanken, der ikke virker trygge ved det lave renteniveau kombineret med lav arbejdsløshed og solid beskæftigelse uanset det lidt svagere tal for august," siger Frederik Engholm.
Han forventer fortsat, at Federal Reserve om tre uger vil annoncere, at Fed starter med at slanke obligationsbeholdningen fra oktober.
Det er vel at mærke hele ni år efter, at Fed startede med sine massive støtteopkøb.
DI: Faldende dollar kan gøre ondt
I Dansk Industri bider man også mærke i de svage jobtal.
"Ledigheden er kommet så langt ned, at det er svært at opretholde en høj jobvækst. Dette kan blive en udfordring for Donald Trump, som har lovet 25 millioner nye jobs over de næste ti år," siger Allan Sørensen, chefanalytiker i DI.
Han understreger dog, at væksten var pæn i USA i andet kvartal, og at både forbrugere og erhvervslivet ser lyst på fremtiden. Det taler for, at danske virksomheder stadig kan sælge varer til USA.
Noget, der derimod gør det sværere, er den faldende dollar. Hen over sommeren er dollaren faldet til det laveste niveau i over to år, og dagens jobtal vil gøre det endnu værre.
"Det vil udfordre vores eksportvirksomheder i USA. USA er et af Danmarks allervigtigste markeder. Danske virksomheder eksporterede sidste år varer og tjenester for 120 mia. kr. til USA," siger Allan Sørensen.
Den nye jobrapport, også kendt som kongen af nøgletal, viser svaghedstegn med kun 156.000 nye job i USA i august. Det er 24.000 færre end de 180.000 job, der var ventet af markedet.
Samtidig blev sidste måneds jobvækst også justeret nedad, så der i stedet for de 209.000 varslede visitkort kun skulle trykkes 189.000 nye i juli.
Også færre job i juni og juli
Samlet set lander antallet af nye job i USA altså 44.000 personer under det forventede over de to måneder, der dog traditionelt også er præget af en del turbulens, fordi det er amerikanernes feriemåneder.
Og juni blev faktisk også nedrevideret med 20.000 job.
Skuffer også på ledighed og timeløn
Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank, understreger, at jobrapporten også skuffer på andre områder.
"Ledighedsprocenten steg fra 4,3 til 4,4 pct., og de gennemsnitlige timelønninger steg kun med 0,1 pct. i august. At jobrapporten var mindre god end ventet – uanset hvordan man vender og drejer det – fører til en svækkelse af dollaren," siger Mikael Olai Milhøj.
Han vurderer, at Janet Yellen og resten af den amerikanske centralbank er fanget i et dilemma.
Yellen på pause?
"På den ene side mener centralbanken, at den lave ledighed og stigningen i beskæftigelsen taler for at stramme pengepolitikken for at undgå en overophedning af amerikansk økonomi. På den anden side tyder den lave inflation og lønvækst på, at den amerikanske centralbank godt kan lade opsvinget køre længere," siger Mikael Olai Milhøj.
Han vurderer, at hvis det ret så moderate tempo bliver ved, vil Yellen sætte yderligere rentestigninger på pause.
"En sådan beslutning vil dog kræve flere nøgletal, der peger i den forkerte retning," siger Danske Bank-økonomen.
Ikke Harveys skyld
I Nykredit understreger chefstrateg Frederik Engholm, at det ikke er orkanen Harvey, der har blæst tallene omkuld, for stikprøven er taget, før orkanen ramte Texas.
Han er enig i, at tallene giver Yellen stof til eftertanke.
"I går fik vi inflationstal for juli måned, og vi så endnu et fald i kerneinflationen til 1,4 pct. år til år. Det er det laveste niveau siden 2015. Svag inflation og lønvækst er en hovedpine for centralbanken, der ikke virker trygge ved det lave renteniveau kombineret med lav arbejdsløshed og solid beskæftigelse uanset det lidt svagere tal for august," siger Frederik Engholm.
Han forventer fortsat, at Federal Reserve om tre uger vil annoncere, at Fed starter med at slanke obligationsbeholdningen fra oktober.
Det er vel at mærke hele ni år efter, at Fed startede med sine massive støtteopkøb.
DI: Faldende dollar kan gøre ondt
I Dansk Industri bider man også mærke i de svage jobtal.
"Ledigheden er kommet så langt ned, at det er svært at opretholde en høj jobvækst. Dette kan blive en udfordring for Donald Trump, som har lovet 25 millioner nye jobs over de næste ti år," siger Allan Sørensen, chefanalytiker i DI.
Han understreger dog, at væksten var pæn i USA i andet kvartal, og at både forbrugere og erhvervslivet ser lyst på fremtiden. Det taler for, at danske virksomheder stadig kan sælge varer til USA.
Noget, der derimod gør det sværere, er den faldende dollar. Hen over sommeren er dollaren faldet til det laveste niveau i over to år, og dagens jobtal vil gøre det endnu værre.
"Det vil udfordre vores eksportvirksomheder i USA. USA er et af Danmarks allervigtigste markeder. Danske virksomheder eksporterede sidste år varer og tjenester for 120 mia. kr. til USA," siger Allan Sørensen.
