Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) holder den optimistiske fane højt, når det gælder den danske vækst - og trodser striben af økonomer, der har nedjusteret deres tro på næste års vækst.
Trods et efterår med sløje nøgletal holder Hjort stort set fast i de skøn, som kom på banen i september.
Regeringen regner nu med, at det danske bnp vokser 1,4 pct. i år og 1,9 pct. næste år. For tre måneder siden var skønnet stort set identisk med 1,5 og 1,9 pct.
Danske Bank rynker på brynene overfor Hjorts optimisme.
For optimistisk
"En vækst på 1,9 pct. næste år forudsætter et ganske positivt forløb i dansk økonomi over de kommende kvartaler. Med udgangspunkt i de seneste nøgletal tør vi bestemt ikke være så optimistiske på dansk økonomis vegne – vi venter således en vækst tættere på 1,5 pct. end 2 pct. næste år," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank
I går valgte Nordea at skrue ned for skønnet over den danske vækst til 1,4 pct. i år og kun 1,75 pct. næste år. For bare et par måneder siden var banken i en klart mere positiv lejr med et skøn på 1,5 pct. i år og 2 pct. næste år.
Nykredit gik i går endnu længere ned med et nyt skøn for væksten på 1,3 pct. i år og bare 1,4 pct. næste år - også en kraftig nedjustering, og klart under regeringens.
Nykredit tror også, at Hjort er nødt til at skrue ned for væksthåbet næste gang.
"Det kræver en mærkbar acceleration i aktiviteten over de kommende kvartaler, hvis regeringen skal nå i mål med deres skøn for væksten i 2016 på 1,9 pct." siger Tore Stramer, chefanalytiker i Nykredit.
Kræver mindre lempelig finanspolitik
Flere andre prognosemagere har allerede varslet, at deres tal for den danske vækst også skal ned i kølvandet på et svært efterår, hvor eksporten er gået i baglås, og væksten er dykket i negativt territorium i tredje kvartal.
Men finansministeren mener, at dansk økonomi har været i hopla i år - og at det kræver en "mindre lempelig finanspolitik" de kommende år.
"Jeg glæder mig over, at dansk økonomi er i fremgang, og med udsigt til en stigning i beskæftigelsen på over 80.000 personer i de kommende år, vil opsvinget komme mange danskere til gode. Der er forsat stramme rammer for de offentlige finanser, og med en økonomi i fremgang skal finanspolitikken være mindre lempelig," siger Claus Hjort Frederiksen.
Begrænset råderum?
Han tilføjer, at råderummet i de kommende års finanspolitik vil være begrænset.
"Vi skal ikke bruge flere penge, end vi har. Det er ansvarlig økonomisk politik. Dermed understøtter vi både, at opsvinget er holdbart, og at de offentlige underskud bliver nedbragt frem mod målet om balance i 2020," siger finansministeren og tilføjer:
"De første skridt har vi taget med finansloven for 2016, og det arbejde vil vi fortsætte i de kommende år."
Opskrevet med 9 mia
Claus Hjort Frederiksen har ellers i løbet af efteråret opskrevet råderummet frem mod 2020 fra de 31 mia. kr., som han flagede i forbindelse med finanslovudspillet i august - ledsaget af anklager mod forgængeren Corydon for at have photoshoppet dansk økonomi - og så op til 40 mia. kr. i det, der nu går under navnet kasseeftersyn 2.
I går kom ellers nye eksporttal, der ifølge Danske Bank "skuffede fælt". Eksporten faldt 1,2 pct. i oktober - og de danske virksomheder taber blandt andet milliarder i eksportordrer til Tyskland.
Trods et efterår med sløje nøgletal holder Hjort stort set fast i de skøn, som kom på banen i september.
Regeringen regner nu med, at det danske bnp vokser 1,4 pct. i år og 1,9 pct. næste år. For tre måneder siden var skønnet stort set identisk med 1,5 og 1,9 pct.
Danske Bank rynker på brynene overfor Hjorts optimisme.
For optimistisk
"En vækst på 1,9 pct. næste år forudsætter et ganske positivt forløb i dansk økonomi over de kommende kvartaler. Med udgangspunkt i de seneste nøgletal tør vi bestemt ikke være så optimistiske på dansk økonomis vegne – vi venter således en vækst tættere på 1,5 pct. end 2 pct. næste år," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank
I går valgte Nordea at skrue ned for skønnet over den danske vækst til 1,4 pct. i år og kun 1,75 pct. næste år. For bare et par måneder siden var banken i en klart mere positiv lejr med et skøn på 1,5 pct. i år og 2 pct. næste år.
Nykredit gik i går endnu længere ned med et nyt skøn for væksten på 1,3 pct. i år og bare 1,4 pct. næste år - også en kraftig nedjustering, og klart under regeringens.
Nykredit tror også, at Hjort er nødt til at skrue ned for væksthåbet næste gang.
"Det kræver en mærkbar acceleration i aktiviteten over de kommende kvartaler, hvis regeringen skal nå i mål med deres skøn for væksten i 2016 på 1,9 pct." siger Tore Stramer, chefanalytiker i Nykredit.
Kræver mindre lempelig finanspolitik
Flere andre prognosemagere har allerede varslet, at deres tal for den danske vækst også skal ned i kølvandet på et svært efterår, hvor eksporten er gået i baglås, og væksten er dykket i negativt territorium i tredje kvartal.
Men finansministeren mener, at dansk økonomi har været i hopla i år - og at det kræver en "mindre lempelig finanspolitik" de kommende år.
"Jeg glæder mig over, at dansk økonomi er i fremgang, og med udsigt til en stigning i beskæftigelsen på over 80.000 personer i de kommende år, vil opsvinget komme mange danskere til gode. Der er forsat stramme rammer for de offentlige finanser, og med en økonomi i fremgang skal finanspolitikken være mindre lempelig," siger Claus Hjort Frederiksen.
Begrænset råderum?
Han tilføjer, at råderummet i de kommende års finanspolitik vil være begrænset.
"Vi skal ikke bruge flere penge, end vi har. Det er ansvarlig økonomisk politik. Dermed understøtter vi både, at opsvinget er holdbart, og at de offentlige underskud bliver nedbragt frem mod målet om balance i 2020," siger finansministeren og tilføjer:
"De første skridt har vi taget med finansloven for 2016, og det arbejde vil vi fortsætte i de kommende år."
Opskrevet med 9 mia
Claus Hjort Frederiksen har ellers i løbet af efteråret opskrevet råderummet frem mod 2020 fra de 31 mia. kr., som han flagede i forbindelse med finanslovudspillet i august - ledsaget af anklager mod forgængeren Corydon for at have photoshoppet dansk økonomi - og så op til 40 mia. kr. i det, der nu går under navnet kasseeftersyn 2.
I går kom ellers nye eksporttal, der ifølge Danske Bank "skuffede fælt". Eksporten faldt 1,2 pct. i oktober - og de danske virksomheder taber blandt andet milliarder i eksportordrer til Tyskland.
