Opdateret kl. 7:10 - hvor statsministeren bekræfter rokaden- Det bliver Holger K. Nielsen (SF), der overtager udenrigsministerposten efter Villy Søvndal (SF), som trak sig fra posten på grund af helbredsproblemer.
Det bekræfter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i en pressemeddelelse.
Fødevareminister Karen Hækkerup (S) overtager Morten Bødskovs Justitsministerium, mens SF's politiske ordfører Jonas Dahl overtager Skatteministeriet efter Holger K. Nielsen.
Pia Olsen Dyhr, der har været i spil til rokaden, forbliver transportminister, men får til gengæld en plads i regeringens magtfulde økonomiudvalg.
Ny fødevareminister efter Karen Hækkerup bliver Europa-parlamentariker Dan Jørgensen (S), som statsminister Helle Thorning-Schmidt henter hjem fra Bruxelles.
"Mette Frederiksen og Holger K. Nielsen indtræder som medlemmer af regeringens koordinationsudvalg, idet Morten Bødskov og Pia Olsen Dyhr samtidig udtræder," står der i meddelelsen, som fortsætter:
"Henrik Sass Larsen og Pia Olsen Dyhr indtræder som medlemmer af regeringens økonomiudvalg, idet Mette Frederiksen og Holger K. Nielsen samtidig udtræder."
Statsministeren præsenterer de nye ministre for Hendes Majestæt Dronningen på Amalienborg kl. 11.30.