Den seneste måling fra Greens Analyseinstitut for Børsen varsler gyservalgkamp.
Skal Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt kun flytte omkring et procentpoint af vælgerne over blokken, kan det blive marginaler, der afgør navnet på landets næste statsminister.
Herunder især, om Alternativet kommer over spærregrænsen, og hvordan fordelingen af de nordatlantiske mandater ender.
Meget kan ske
Endnu er valgkampen i sine spæde start, og meget kan ske i de kommende uger.
Men at Socialdemokraterne overhovedet har en reel chance for at bevare magten, som de færreste troede på for bare et halvt år siden, får ikke blot energiniveauet til at stige i regeringslejren.
Det betyder også, at Lars Løkke Rasmussen (V) og den udfordrende blok må ventes at intensivere angrebene på især SR’s økonomiske politik.
Ambitionsforskelle i regeringen
Her kan Lars Løkke Rasmussen i øjeblikket notere sig, at der tegner sig store forskelle med hensyn til redskaber og ambitionsniveau i regeringslejren. De Radikale vil bl.a. videre med reformer og vil skærpe kravene til dagpengereformens arbejdsudbud. Det sidste skal nok skabe en vis ballade i rød blok.
Spørgsmålet er dog, om vælgerne overhovedet påvirkes af åbenlyse uenigheder i rød blok. Det er logisk, at den radikale leder Morten Østergaard har brug for at tegne sit partis langsigtede pejlemærker op – samtidig med, at Helle Thorning-Schmidt står stærkere end længe med udsigten til, at Socialdemokraterne igen bliver landets største parti. Radikale solomeldinger behøver ikke – som tidligere – at gøre livet surt for Socialdemokraterne.
Blå blok heller ikke sammentømret
Hertil kommer, at blå blok heller ikke fremstår som en sammentømret enhed. Nulvækst, grundskyld og skattelettelser bliver eksempelvis en udfordring at enes om, hvis Venstre vinder valget.
Foreløbig er Venstre, der står til markant tilbagegang i forhold til valgresultatet, dog presset af en lettere uheldig start på valgkampen.
Hele torsdagen var præget af, at der blev stillet spørgsmålstegn ved det eksempel, Lars Løkke Rasmussen brugte som illustration til, at det dårligt kan betale sig at påtage sig et lavere lønnet job i Danmark i forhold til at være på kontanthjælp.
Skal Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt kun flytte omkring et procentpoint af vælgerne over blokken, kan det blive marginaler, der afgør navnet på landets næste statsminister.
Herunder især, om Alternativet kommer over spærregrænsen, og hvordan fordelingen af de nordatlantiske mandater ender.
Meget kan ske
Endnu er valgkampen i sine spæde start, og meget kan ske i de kommende uger.
Men at Socialdemokraterne overhovedet har en reel chance for at bevare magten, som de færreste troede på for bare et halvt år siden, får ikke blot energiniveauet til at stige i regeringslejren.
Det betyder også, at Lars Løkke Rasmussen (V) og den udfordrende blok må ventes at intensivere angrebene på især SR’s økonomiske politik.
Ambitionsforskelle i regeringen
Her kan Lars Løkke Rasmussen i øjeblikket notere sig, at der tegner sig store forskelle med hensyn til redskaber og ambitionsniveau i regeringslejren. De Radikale vil bl.a. videre med reformer og vil skærpe kravene til dagpengereformens arbejdsudbud. Det sidste skal nok skabe en vis ballade i rød blok.
Spørgsmålet er dog, om vælgerne overhovedet påvirkes af åbenlyse uenigheder i rød blok. Det er logisk, at den radikale leder Morten Østergaard har brug for at tegne sit partis langsigtede pejlemærker op – samtidig med, at Helle Thorning-Schmidt står stærkere end længe med udsigten til, at Socialdemokraterne igen bliver landets største parti. Radikale solomeldinger behøver ikke – som tidligere – at gøre livet surt for Socialdemokraterne.
Blå blok heller ikke sammentømret
Hertil kommer, at blå blok heller ikke fremstår som en sammentømret enhed. Nulvækst, grundskyld og skattelettelser bliver eksempelvis en udfordring at enes om, hvis Venstre vinder valget.
Foreløbig er Venstre, der står til markant tilbagegang i forhold til valgresultatet, dog presset af en lettere uheldig start på valgkampen.
Hele torsdagen var præget af, at der blev stillet spørgsmålstegn ved det eksempel, Lars Løkke Rasmussen brugte som illustration til, at det dårligt kan betale sig at påtage sig et lavere lønnet job i Danmark i forhold til at være på kontanthjælp.
