Mindst tre steder i verden – og blandt andet i Danmark – er projekter undervejs for at teste og udvikle brint som et af fremtidens helt centrale grønne brændsler til industri og transport.
I EU er der med sommerens budgetaftale afsat et firecifret milliardbeløb til klimaomstilling. Og det massive fokus på især brint og relaterede klimavenlige brændsler som ammoniak og metanol åbner stort potentiale for den danske kemivirksomhed Haldor Topsøe, der blandt andet udvikler anlæg til elektrolyse og dermed til fremstilling af netop brint.
mio. euro eller godt 220 mio. kr. investerer den tyske regering i et nyt brintprojekt
“Der sker rigtig meget i øjeblikket – og især i Nordeuropa, hvor vi har masser af grøn strøm, skal vi sikre os, at vi også kan lagre og bruge den i nogle af de sværeste sektorer,” siger han og tilføjer: “Det skal vi øve os på allerede nu. Så det er jo rigtig godt, at man fra politisk hold vælger at investere, så vi kan få industrialiseret teknologien.”
Idéen er kort fortalt, at man ved hjælp af grøn strøm og elektrolyse omdanner vand til grøn brint. Derefter kan brinten enten bruges som brændsel direkte i f.eks. biler og busser. Eller den kan omdannes videre til andre grønne brændsler, f.eks. til skibstransport og fly.
I juli præsenterede EU's klimakommissær Frans Timmermans en ny brintstrategi med et mål om en massiv udbygning af kapaciteten i Europa til 10 mio. ton i 2030. I et interview med Børsen og seks europæiske medier sagde kommissæren, at det er “en kæmpestor ambition. Men vi mener, det er muligt”.
Få uger senere fulgte så EU-landenes aftale om et nyt syvårigt budget og en kæmpestor genopretningsfond, hvoraf 30 pct. eller ca. 4075 mia. kr. er dedikeret til klimainvesteringer.
I Tyskland har regeringen i denne måned besluttet at investere 30 mio. euro eller godt 220 mio. kr. i brintprojektet Westküste 100, der blandt andet har danske Ørsted som deltager. I Danmark har en gruppe virksomheder, bl.a. Ørsted, Mærsk, SAS og DSV, foreslået et brintanlæg i Storkøbenhavn og er nu i dialog med myndighederne om udviklingsstøtte. Og i Saudi-Arabien satte man i juli gang i et projekt, hvor den grønne brint lagres og transporteres som ammoniak, inden den igen omdannes til brint og bruges i f.eks. busser.
I det saudiske projekt har man valgt Haldor Topsøes teknologi, mens de to andre projektgrupper endnu ikke har offentliggjort deres valg.
Kim Grøn Knudsen fortæller, at Topsøe er på vej med en teknologi, som kan reducere energitabet ved fremstilling af brint, og som efter planen kan være klar til industriel brug i 2023-24.
“Der er en teknologi, som allerede er på markedet. Men den løsning, vi arbejder med, er langt mere effektiv. Vi ved, at den virker, for vi bruger den til andre processer, men den er bare ikke billig nok til brint endnu, så det arbejder vi på.”
Med tiden vil også både vind- og solenergi nå endnu længere ned i pris, siger Kim Grøn Knudsen. Ligesom EU-kommissæren tror han på, at det vil være muligt at bruge brint i den store industrielle skala indenfor ti år.
“Her i Europa er det virkelig ved at ske. Det er jeg helt overbevist om.”