Kampen om Grækenlands og eurozonens fremtid er mandag delt op i en række afgørende møder i Bruxelles, som investorerne skal holde skarpt øje med.
Det mest afgørende af i alt fire møder begynder kl. 11.00.
Her vil den græske premierminister Alexis Tsipras præsentere sine reformforslag for en lille håndfuld personer, der i praksis skal vende tommelfingeren op eller ned for 11 millioner grækeres liv, som de kender det.
Det er ECB-chefen, Mario Draghi, IMF-chefen, Christine Lagarde og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Hvis de tre mener, at den græske regering har vilje og evne til at gennemføre en økonomisk politik, der på lang sigt gør landet i stand til at klare sig selv, så er vejen banet for en græsk løsning senere på dagen.
Finansministre mødes ved middag
Bisidder ved dette snævre møde er derfor formanden for euro-gruppen, den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem. Han sætter sig kl. 12.30 for bordenden i et andet lokale, hvor han sammen med eurozonens 19 finansministre i princippet skal finde ud af, om topmødet senere på dagen overhovedet kan give et resultat.
Hvis trojkaen, altså ECB, IMF og EU-Kommissionen er tilfredse med det græske oplæg, er det overvejende sandsynligt, at eurogruppen også er det.
Det vil derfor kunne lave et papir, som ligger klart til topmødet for eurogruppens regeringschefer, der begynder kl. 19.00.
Tyske og franske kilder har gjort det klart, at de ikke vil sidde og diskutere detaljer som den græske pensionsalder, moms-satser og selskabsskatter. Det skal være afklaret hos finansministrene inden regeringscheferne beslutter om det er knald eller fald for grækerne.
Markedet tror på det
Som de stærkt stigende aktiekurser mandag formiddag illustrerer, er der i markedet tro på, at det lykkes. I modsat fald er det sandsynligt, at de græske banker ikke kan åbne som normalt tirsdag morgen. Eller at kapitalkontrol betyder, at der kun kan hæves beskedne summer.
Allerede kl. 10.30 mandag formiddag afgør Styrelsesrådet i ECB, om man fortsat betragter de græske banker som solvente og derfor vil yde likviditetsstøtte og acceptere deres beholdninger af græske statspapirer som sikkerhedsstillelse. Men ECBs indstilling vil hænge nøje sammen med udviklingen på dagens øvrige møder.
Det mest afgørende af i alt fire møder begynder kl. 11.00.
Her vil den græske premierminister Alexis Tsipras præsentere sine reformforslag for en lille håndfuld personer, der i praksis skal vende tommelfingeren op eller ned for 11 millioner grækeres liv, som de kender det.
Det er ECB-chefen, Mario Draghi, IMF-chefen, Christine Lagarde og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Hvis de tre mener, at den græske regering har vilje og evne til at gennemføre en økonomisk politik, der på lang sigt gør landet i stand til at klare sig selv, så er vejen banet for en græsk løsning senere på dagen.
Finansministre mødes ved middag
Bisidder ved dette snævre møde er derfor formanden for euro-gruppen, den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem. Han sætter sig kl. 12.30 for bordenden i et andet lokale, hvor han sammen med eurozonens 19 finansministre i princippet skal finde ud af, om topmødet senere på dagen overhovedet kan give et resultat.
Hvis trojkaen, altså ECB, IMF og EU-Kommissionen er tilfredse med det græske oplæg, er det overvejende sandsynligt, at eurogruppen også er det.
Det vil derfor kunne lave et papir, som ligger klart til topmødet for eurogruppens regeringschefer, der begynder kl. 19.00.
Tyske og franske kilder har gjort det klart, at de ikke vil sidde og diskutere detaljer som den græske pensionsalder, moms-satser og selskabsskatter. Det skal være afklaret hos finansministrene inden regeringscheferne beslutter om det er knald eller fald for grækerne.
Markedet tror på det
Som de stærkt stigende aktiekurser mandag formiddag illustrerer, er der i markedet tro på, at det lykkes. I modsat fald er det sandsynligt, at de græske banker ikke kan åbne som normalt tirsdag morgen. Eller at kapitalkontrol betyder, at der kun kan hæves beskedne summer.
Allerede kl. 10.30 mandag formiddag afgør Styrelsesrådet i ECB, om man fortsat betragter de græske banker som solvente og derfor vil yde likviditetsstøtte og acceptere deres beholdninger af græske statspapirer som sikkerhedsstillelse. Men ECBs indstilling vil hænge nøje sammen med udviklingen på dagens øvrige møder.
