Problemerne er langtfra løst.
Sådan lyder opråbene fra virksomheder rundt om i landet, mindre end en uge før at et nyt og særdeles omdiskuteret affaldssystem skal træde i kraft.
Miljøminister Magnus Heunicke kom i forrige uge ellers med det, der er blevet kaldt en “redning på målstregen” af det såkaldte producentansvar.
Men det adresserer slet ikke det allermest grundlæggende problem, lyder kritikken:
At reglerne er alt for indviklede.
“Regelsættet og administrationen er en jungle, for at sige det mildt. Selv jeg, der er uddannet statsautoriseret revisor, har svært ved at forstå det, selv om jeg burde have gode forudsætninger. Det er under al kritik,” siger Steffen Silberbauer.
Han er finansdirektør og medejer af virksomheden Woodupp i Ribe, der bl.a. fremstiller akustikpaneler, knagerækker og facadebeklædning.
Silberbauer understreger, at han bakker 100 pct. op om intentionen bag producentansvaret:
Nemlig at virksomhederne skal tilskyndes til at forholde sig til mængder og typer af emballage, når varer sættes i omsætning. Det sker kort fortalt ved, at de virksomheder, der sender emballage på markedet, skal betale udgifterne ved at håndtere det affald, det genererer.
Men forløbet har været kaotisk med skiftende udmeldinger over længere tid. Omkostningerne og satserne er først kommet frem i august og september.
Ubesvarede spørgsmål
Og nu er der altså mindre end en uge til, at det hele skal træde i kraft. Men Steffen Silberbauer og Woodupp står stadig med en lang række ubesvarede spørgsmål:
“Senest har man indført et gradueret bonussystem, hvor man skal forholde sig til, om en type emballage er rød, gul eller grøn. Det har vi ikke forstået endnu. Vi har heller ikke forstået, hvad der skal til for, at vi kan få godtgjort vores afgifter ved at bruge genanvendelige materialer. Og endelig er der erhvervsemballage, som man vælger at kreditere i et eller andet forhold,” siger Silberbauer.
Det udvidede producentansvar udspringer af EU-regler.
Det har været undervejs i flere år, men kom først for alvor til debat i sommer, da det stod klart, hvor meget det egentlig kommer til at koste virksomhederne. I første omgang var der især fokus på enkelte brancher, der blev særligt hårdt ramt, bl.a. glasfabrikken Ardagh Glass Holmegaard.
Efterhånden som ikrafttrædelsesdatoen nærmer sig, står det dog også klart, at det værste for mange virksomheder – herunder Woodupp – ikke så meget er det gebyr, der skal betales. Nej, det er de indviklede regler, der volder besvær.
Det er fuldstændig ligegyldigt for mig at se. Det her handler om grundlæggende vilkår
Steffen Silberbauer, Woodupp
Og de danske regler ser faktisk også ud til at være langt mere indviklede, end de behøver at være.
Sådan lyder meldingen nu fra en af de mest centrale aktører. Nemlig Vana, der er en såkaldt kollektiv ordning, der skal hjælpe virksomhederne med at håndtere producentansvaret.
“Vi har lavet regler i Danmark, der er så komplekse, at virksomhederne har meget svært ved at finde ud af det,” siger Marianne Roed Jakobsen, direktør i Vana.
Ifølge hende tager den danske implementering af reglerne om den såkaldte miljøgraduering forskud på retningslinjer, som EU faktisk ikke er kommet med endnu. Miljøgraduering er det, Steffen Silberbauer taler om, hvor man bliver bedt om at inddele emballage i rød, gul og grøn kategori.
Minister: Evaluering om to år
Miljøminister Magnus Heunicke anerkender, at reglerne er komplekse. Men han afviser, at de danske regler er værre end i andre lande.
“Sammenligner man den danske model med f.eks. Tyskland, der har lange lister med særlige krav, som løbende skal opdateres, eller Sverige, som har valgt en model, der skal ændres om to år, så har vi forsøgt at lave en model, der skal ændres så lidt som muligt,” udtaler ministeren i en skriftligt svar til Børsen.
“Når det er sagt, så kommer vi til at evaluere den i 2027 og se på, om der er noget, der kan gøres mere simpelt for virksomhederne,” hedder det videre.
Det er rigtigt nok, at Danmark har valgt så vidt muligt at inkludere regler, der ikke ligger helt fast endnu, men som forventes at komme næste år, bekræfter ministeren.
Det er sket for at sikre en nem overgang, forklarer han.
“Alternativet ville være at lave en implementering, der om to-tre år skulle laves helt om og skabe unødigt bøvl hos danske virksomheder,” udtaler Magnus Heunicke.
Halvtidsstilling
Alt i alt har Woodupp i hvert fald brugt, hvad der svarer til en halvtidsstilling – eller ca. 20 timer om ugen – på bare at forstå reglerne, vurderer Steffen Silberbauer.
“Vi er ikke en stor emballagevirksomhed. Det her er en biting, for os. Vi skal nok få styr på det, for vi kommer bare til at bruge den tid, det tager. Men den tid kunne vi have brugt på at udvikle virksomheden,” siger Steffen Silberbauer.
Derfor giver han heller ikke meget for den nødløsning, Magnus Heunicke er kommet med. Ministeren vil lægge et loft over de gebyrer, virksomhederne skal betale. Og i øvrigt også afskaffe en anden emballageafgift midlertidigt i to år.
8034
virksomheder er tilmeldt producentansvaret
“Det er fuldstændig ligegyldigt for mig at se. Det her handler om grundlæggende vilkår. Efter min mening skulle man pause det, til man har fundet ud af, hvordan man vil gribe det an,” siger finansdirektøren.
Myndighederne har ikke overblik over, hvor mange danske virksomheder der er omfattet af producentansvar. Oprindeligt blev det estimeret, at ca. 40.000 virksomheder ville være omfattet. Men det tal er for højt, ifølge Dansk Producentansvar, hvor virksomhederne skal tilmelde sig et lovpligtigt register.
Status er, at 8034 virksomheder har tilmeldt sig, oplyser Dansk Producentansvar til Børsen.
Men flere aktører mistænker, at mange virksomheder mangler at registrere sig, enten af uvidenhed, eller fordi de forsøger at slippe for regningen og besværet. Magnus Heunicke har varslet skrappere kontrol med disse såkaldte “free riders”.
