En truende kollision med Skattestyrelsens gamle it-systemer udskyder nu endnu engang de nye regler for udbytteskat, der skal forhindre fremtidig svindel. Lovforslaget ser nu tidligst ud til at kunne blive fremlagt langt inde i 2021 – flere år efter den oprindelige plan.
Konsekvensen er, at tusindvis af lovlydige investorer må vente i årevis på, at Skattestyrelsen manuelt kontrollerer refusionsanmodninger. Og det er heller ikke omkostningsfrit for de danske skatteydere, der skal betale lønninger til de omkring 100 ansatte, kontrollen kræver.
Men hvorfor har det taget så lang tid – og hvornår bliver det nye system færdigt?
Allerede da udbytteskandalen begyndte at rulle i sensommeren 2015, lancerede daværende skatteminister Karsten Lauritzen en arbejdsgruppe, som skulle gøre reglerne mere robuste over for spekulation og svindel.
De første forsinkelser ramte hurtigt. Arbejdsgruppen skulle have aflagt rapport i 2016, men rapporten var først klar i sommeren 2017.
Men det er arbejdet med lovforslaget, som for alvor er trukket ud. Oprindeligt skulle det have været fremsat i februar 2018.
Den første store sten på vejen var bankerne, som ikke ønskede at påtage sig et særligt juridisk ansvar for, hvis de på vegne af investorer meldte oplysninger ind, som ledte til, at der blev trukket en forkert skat. Den konflikt blev først løst med et kompromis i foråret. Og nu er det så it-systemerne, der driller.
Allerede dengang Skattestyrelsen forventede at kunne bygge videre på de eksisterende it-systemer, var der sat to år af i tidsplanen til systemtilpasninger fra lovforslagets vedtagelse.
Det er svært at forestille sig, at den tid bliver kortere, hvis der skal pilles ved Skattestyrelsens gamle it-systemer. Dermed vil det være overraskende, hvis det bliver før 2024, at beskatningen af de danske udbytter kan foretages efter den nye model – hvis den da ikke bliver skrottet inden.
