Klokken 14.30 dansk tid kører pulsen på max-niveau på de globale markeder.
Dagens jobrapport fra USA er nemlig den sidste før det vigtige rentemøde i Federal Reserve senere på måneden, og netop derfor sidder analytikere over hele verden på kanten af stolen for at nærstudere tallene.
På forhånd er markederne stensikre, at Powell og de andre Fed-chefer sænker renten ved mødet, men spekulationerne går på, om Powell kan finde på at lave en såkaldt 'happy hour' og sænke renten med hele 0,5 procentpoint i stedet for de normale 0,25 procentpoint, men dobler op til 0,50 procentpoint.
25 pct sandsynlighed for 'happy hour'
Hvis man ser på future-markedet, er der indpriset en 25 pct. sandsynlighed for, at Fed vil doble op på rentehugget.
Tommy Steg, senioranalytiker i Jyske Bank, vurderer, at markederne i virkeligheden er ret splittede på vækstudsigterne for USA, og at jobrapporten bliver en vigtig retningspil på, hvem der har ret.
"Jobrapporten er også endnu et realitetstjek på væksten i USA, hvor obligationsmarkedet og aktiemarkedet ser forskelligt på udsigten. Obligationsmarkedet frygter en snarlig recession, mens aktiemarkedet ser langt mere fortrøstningsfuldt på fremtiden," siger Tommy Steg.
Han vurderer, at vis jobrapporten lander svagt, støtter det obligationsmarkedets frygt og øger forventningen om, at Fed vil levere en 'happy hour'. Men så skal jobvæksten også lande et sted under 100.000 personer.
Hvis den derimod lander over 230.000 personer, cementerer det, at Fed kun sænker med 0,25 pct., mener Jyske Bank-analytikeren.
Mild recession i USA i 2020
Han venter selv, at det rammer ret meget i midten med en jobvækst på omkring 170.000, og det er også på niveau med markedets overordnede forventning efter sidste måneds sløje vækst på kun 75.000 job.
"Det tyder på, at jobvæksten fortsat aftager, men også, at den gør det så langsomt, at der ikke er udsigt til en snarlig recession. Vi venter en mild recession i USA, men først i 2020," siger Tommy Steg.
I Nordea hæfter senioranalytiker Niels Christensen sig ved, at jobtempoet er faldet på det seneste, så den gennemsnitlige stigning over det seneste halve år er omkring 175.000, mens tallet var oppe på 211.000 i starten af året.
"Det nuværende niveau er et af de svageste siden eurokrisen i 2011-2012 og en af grundene til, at markedet forventer rentenedsættelser fra Fed. Det ugentlige ledighedstal skal komme ud over 230.000 for at bremse den nedadgående trend - og formentlig endnu højere for overhovedet at skabe tvivl om sandsynligheden for en rentenedsættelse i juli," siger Niels Christensen.