"Enhver recession i USA’s historie er kommet efter en periode med negativt rentespænd." Sådan skriver den amerikanske centralbanks afdeling i San Francisco – FED SF – i en analyse af amerikansk økonomi, som udkom tidligere på ugen. Banken skriver, at spændet lige nu er 0,8 pct. – hvilket de kalder ”et meget lavt spænd - og at en række økonomer forventer, at det vil mindskes gennem 2018.
Et negativt rentespænd er betegnet ved, at den korte rente er højere end den lange rente. Dette er et tegn på kraftig opbremsning i en økonomi, og som FED skriver i sin analyse, har et negativt rentespænd historisk betydet, at en recession venter om hjørnet. Alligevel mener senioranalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj ikke, at FED’s vurdering er et dommedagsvarsel.
"Nej, det synes jeg ikke nødvendigvis. Det er jo ikke negativt i øjeblikket. Det er blevet mindre, men det er trods alt ikke negativt," siger analytikeren, som alligevel ser en risiko ved, at FED forventer at hæve renten ad flere omgange i år.
Rigmand advarer amerikanerne om krise
På det sociale nyhedsmedie Reddit udtalte verdens indtil for nyligt rigeste mand, Microsoft-stifter Bill Gates, i sidste uge, at selvom den seneste økonomiske krise knapt er overstået, kan amerikanerne godt spænde selen og gøre sig klar til næste omgang.
"Det er svært at sige hvornår, men den kommer med sikkerhed," sagde Bill Gates om en ny finansiel krise.
Helt så nervøs er cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian ikke. Selvom han godt kan se tegnene på opbremsningen, taler de positive udsigter i de amerikanske nøgletal mod en kommende krise, mener han.
"Jeg tror, at det er for tidligt at ligge søvnløs over udsigten til en ny krise – de økonomiske nøgletal er fortsat for stærke. Men den meget flade rentekurve er et blandt flere symptomer på, at de finansielle markeder er blevet mere nervøse, og at investorerne er usikre med hensyn til fremtiden. Når det er sagt, som også FED skriver i nogle af deres analysepapirer, så er der også nogle årsager til det lavere rentespænd – blandt andet aldringen af befolkningen," skriver cheføkonomen i en mail til Børsen.
"Jeg er med andre ord ikke overdrevet bekymret, men vi må også konkludere, at udfaldsrummet er blevet større," slutter Steen Bocian.
Rentespændet kommer tættere på nul
Og Mikael Olai Milhøj er enig i Bocians analyse af det lave renteniveau:
"Nogen gange bliver økonomer dovne og siger, at pengepolitikken er lempelig, fordi renten er lav. Men der er bare mange ting rent strukturelt, der forklarer, hvorfor renten er lav. F.eks. er der rigtig mange, der sparer op til pension og lign. Derfor er der fundamental efterspørgsel efter obligationer til pensionsporteføljerne, som gør, at renten strukturelt bliver holdt nede."
Danske Bank forventer, at rentespændet vil indsnævres til 0,65 pct. om et år. Når det i Danske Banks optik ikke kommer til at gå værre, skyldes det, at banken også forventer, at den lange rente vil stige fra sit nuværende niveau på 2,88 pct. til 3,30 pct. over det næste år.
"Risikoen er, at der er mange inklusiv os selv, der har været for optimistiske omkring, hvor meget og hvor hurtigt de her renter skal stige. Så der er en risiko for, at de ikke kommer til at stige så meget, som vi går og tror. Og så kan rentespændet jo godt indsnævres hurtigere, end vi forventer, hvis FED fortsat sætter renter op de her tre-fire gange i år," forklarer Mikael Olai Milhøj.
Endnu ikke et kritisk niveau
Analytikeren frygter ikke en nærtstående recession i USA, men han forklarer, at når rentespændet er negativt, er det et tegn på, at centralbanken trykker ”måske endda markant på bremsen.” Og den hårde opbremsning kan være et faresignal.
"Det vi ved om recessioner er, at der er noget, der skal trigger en recession. Trykker centralbanken for hårdt på bremsen, så kommer de pengepolitiske renter til at ligge for højt, og det er noget, som kan være associeret med en recession. Det er også derfor rentespændet kan fungere som signal," siger han.
Ifølge FED indikerer rentespændet "den økonomiske aktivitet fire til seks kvartaler frem," og et spænd på 0,8, mener banken, svarer til en sandsynlighed for en recession om 12 mdr. på 11 pct. ”Forhøjet med ikke kritisk,” lyder vurderingen.
Det stemmer fint overens med Mikael Olai Milhøjs analyse af situationen, som han mener er værd at holde øje med, men trods alt stadig et stykke fra at bekymre ham. Spændet skal mindske betydeligt, før analytikeren får sved på panden.
"Når det nærmer sig, at den vender fra at være positiv til at være negativ. Det vil være der, jeg begynder at være nervøs," siger han.