Den økonomiske fremgang i USA fortsætter i stødt tempo fremad.
I sidste uge søgte 210.000 amerikanere om ledighedsunderstøttelse, hvilket er 15.000 færre personer end analytikernes forventninger. Dermed er køen af ledige hænder, der beder staten om økonomisk hjælp, på det laveste niveau i 48 år.
Ifølge Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, bekræfter det fortællingen om, at udviklingen i USA's økonomi er på ret kurs.
"Det rekordlave antal nyledige er et spejlbillede af, at det går rigtig godt i amerikansk økonomi. Efter ni års uafbrudt opsving er arbejdsløsheden presset i bund, og der bliver fortsat skabt masser af nye arbejdspladser. Da finanskrisen var på sit højeste for ni år siden, søgte over 650.000 nye amerikanere om ledighedsunderstøttelse hver uge," skriver han i en kommentar.
Udviklingen er for så vidt ikke overraskende, da jobskabelsen i verdens største økonomi med enkelte undtagelser har vist konstant fremgang de seneste mange år. Det ses også ved, at arbejdsløshedsprocenten på 4,1 er det laveste i flere årtier.
Højere lønninger måske på vej
Omvendt har udviklingen i lønstigningerne - eller manglen på samme - fået økonomerne til at tænde advarselslamperne. Her er de seneste nøgletal dog ifølge Jacob Graven også begyndt at pege i den rigtige retning.
"Trods det stærke arbejdsmarked har løn- og prisstigningerne i USA hidtil været overraskende lave. Men nye tal viser, at prisstigningerne er på vej op. Ganske vist var inflationen eksklusiv energi og fødevarer i januar uændret på 1,5 pct. og har dermed i 67 af de seneste 69 måneder været under målsætningen på 2 pct."
"Men i de seneste måneder er prisstigningerne taget til. Ser man alene på de sidste tre måneder, er priserne steget med over 2 pct. omregnet til årsstigningstakt," forklarer han.
Flere rentestigninger
Hvis lønningerne og inflationen fortsætter op, taler det for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), skruer den ledende rente yderligere op i den kommende tid.
I slutningen af sidste år var forventningen blandt analytikerne, at den nye Fed-chef, Jerome Powell, ville affyre rentebazookaen tre gange i 2018. Men tallet kan meget vel blive endnu højere.
"Med et stærkt arbejdsmarked og tegn på tiltagende løn- og prispres i USA står den amerikanske forbundsbank (Fed) klar til at svinge rentehammeren igen. Vi forventer, at Fed hæver renten næste gang 21. marts og hæver renten i alt fire gange i 2018.," forudser Jacob Graven.
Den amerikanske jobrapport for februar - også kendt som Kongen af Nøgletal - bliver offentliggjort fredag 9. marts klokken 14.30.