Det vil være et brud på den danske model og give problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft i den private sektor, hvis regeringen giver efter for sygeplejerskernes krav og indkalder til forhandlinger med det formål at sikre bestemte faggrupper i det offentlige højere løn.
Sådan lyder det fra to af landets største fagforbund, HK og Dansk Metal, efter at Dansk Sygeplejeråd (DSR) har udsendt strejkevarsel og opfordret regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger for at løse problemet med det, DSR opfatter som sygeplejerskernes lønefterslæb.
“Spørgsmålet om enkelte faggruppers forhold og løn egner sig ikke til trepartsforhandlinger, og det vil være et brud med den danske model, for trepartsforhandlinger er ikke overenskomstforhandlinger, og historisk blander man nogle begreber sammen,” siger HK-formand Kim Simonsen.
Claus Jensen, formand for Dansk Metal, er også kritisk over for DSR’s appel til regeringen, hvor DSR’s formand Grethe Christensen opfordrer til, at man via trepartsforhandlinger, “arbejder for at indhente sygeplejerskernes historiske lønefterslæb.”
“Hvis man gør det voldsomt mere attraktivt at arbejde i den offentlige sektor, så får man problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft i den private sektor,” siger Claus Jensen.
Ved de offentlige overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere i kommuner og regioner og de offentligt ansatte i Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 565.000 ansatte i 98 kommuner og 5 regioner, blev der aftalt lønstigninger på 5 pct. over en periode på tre år.
47,3 pct. af sygeplejerskerne stemte nej til resultatet, mens 46,5 pct. stemte ja. Efterfølgende har DSR udsendt et konfliktvarsel for knap 80.000 medlemmer, og dermed er der lagt op til strejke i sundhedsvæsenet fra den 21. maj.
Sygeplejerskernes vrede skyldes blandt andet, at de mener, at de har et lønefterslæb på grund af Tjenestemandsreformen fra 1969, der blev til, fordi staten ville sikre central styring med den offentlige lønudvikling. DSR har derfor opfordret til trepartsforhandlinger for at få gjort op med Tjenestemandsreformen.
“Når vi står i en situation, hvor sygeplejerskerne isoleret har stemt nej til overenskomstresultatet, så er det naturligt, at jeg går ud og taler om, hvordan situationen kan løses. Vi har i lang tid talt om behovet for, at vi får et politisk engagement i forhold til, at lønmodtagere og arbejdsgivere på det offentlige område ikke er i stand til at rykke en tøddel ved de indbyrdes lønrelationer,” siger Grethe Christensen og fortsætter:
“Så vores appel går på, at man ser på det her i forhold til sygeplejerskerne, fordi vi står i en meget svær situation.”
Kim Simonsen er kritisk over for DSR’s appel.
“Jeg kan sagtens se det spinagtige i at sige, at “kan man ikke bare indkalde til trepartsforhandlinger for at løse det her problem,” som sygeplejerskerne synes, de har. Men der har aldrig været diskuteret overenskomst og løn i en trepart,” siger Kim Simonsen.
Claus Jensen vil ikke afvise, at der kan være et behov for et eftersyn af Tjenestemandsreformen, og bliver der forskelsbehandlet i løn på grund af køn, så skal det bekæmpes.
“Men jeg savner at blive overbevist om de her ting. Der skal fakta og argumenter på bordet, og det har jeg ikke set endnu,” siger Claus Jensen.
Mona Striib, formand for FOA, er enig i, at der skal gøres op med Tjenestemandsreformen, men det bliver ifølge FOA nok først i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2024.
“Så det er ikke en hurtig løsning på den aktuelle krise,” siger Mona Striib.
