En gigantisk klimapakke, der skal sætte EU-landene på sporet mod mindst 55 pct. reduktion i 2030 og fuld klimaneutralitet i 2050, bliver onsdag og torsdag lagt frem ved en serie af pressemøder i Bruxelles.
For første gang i EU-regi lægges der nu op til et stop for salget af nye benzin- og dieselbiler i 2035. Der er også markante forslag om en ny klimatold og færre gratis CO2-kvoter til industri, energi og luftfart over de kommende år. Og der er forslag om, at både husholdninger, vej- og søtransport nu må indstille sig på at blive omfattet af kvotesystemet.
Den kæmpestore pakke indeholder en serie af nye og reviderede lovforslag, og den er på verdensplan det første bud på et samlet lovgrundlag, der skal give et helt kontinent mulighed for at opnå bæredygtighed.
I et signal om pakkens tyngde og betydning mødte både Kommissionens formand Ursula von der Leyen, klimakommissær Frans Timmermans og fem andre kommissærer op for at præsentere den. De lægger op til gennemgribende ændringer af de europæiske samfund, økonomier og energisystemer. Her er hovedpunkterne.
Kommissionen foreslår at stramme udledningskravene for benzin- og dieselbiler fra 2030 og frem, og fra 2035 skal der kun kunne sælges nye biler, der ikke udleder CO2.
Dermed er Danmark og ligesindede lande lykkedes med deres pres for at få sat en slutdato for salget af konventionelle biler. Tilbage i martsgik Danmark og Holland og syv andre lande ud med et fælles kravom at få sat dato på udfasningen.
Ifølge Børsens oplysninger er bilerne dog et af de punkter, der har skabt intern strid i Kommissionen til det sidste. Hele klimapakken blev forhandlet internt mellem kommissærerne og deres kabinetter frem til sent tirsdag aften. Og ifølge avisen Financial Times er stramningen af udledningskravet for benzin- og dieselbiler i 2030 blevet justeret lidt ned fra 65 til 55 pct. i forhold til tidligere lækkede udkast. For lastbiler lyder forslaget nu på 50 pct. reduceret udledning i 2030.
Klimapakken lægger op til at udvide det nuværende kvotesystem, ETS, så det også kommer til at omfatte søfart. Desuden foreslås et nyt og separat kvotesystem for bygninger og vejtransport, som skal tages i brug fra 2025 og frem.
For at imødegå lande i Øst- og Sydeuropa, der frygter for uro og borgerprotester, bliver der også foreslået en ny social fond, som skal yde kompensation til de fattigste borgere, f.eks. i tyndt befolkede områder og områder med sparsom adgang til offentlig transport.
25 pct. af de forventede indtægter fra det nye kvotesystem for bygninger og vejtransport skal ifølge forslaget placeres i den sociale fond, og landene skal også selv levere medfinansiering. Det forventes at give ca. 144 mia. euro til social kompensation i årene 2025-32 eller ca. 150 mia. kr. årligt. Samtidig skal to eksisterende fonde, en innovationsfond og en moderniseringsfond, styrkes med flere midler.
I det eksisterende kvotesystem for industri, energi og luftfart, vil Kommissionen gradvis trække kvoter ud af systemet. Det skal ske med en faktor på 4,2 pct. årligt mod i dag 2,2 pct. Og det vil give en samlet reduktion på 61 pct. fra 2005 til 2030 mod 43 pct. under de nuværende regler. Desuden skal der ifølge forslaget ske en engangsreduktion af kvoterne.
Gratis kvoter til luftfartsindustrien foreslås fuldt udfaset i 2027. Også de nuværende gratis kvoter til industri- og energisektoren skal der ifølge forslaget skrues gradvis ned for.
Kommissionen fremlægger også et spændt ventet forslag til en ny klimatold – et helt nyt redskab, som skal sikre, at Europas virksomheder ikke bliver udkonkurreret af aktører fra tredjelande, eller at de vælger at flytte produktion ud af EU.
Den nye afgift vil afhænge af varernes oprindelsesland. Hvis en producent kan godtgøre, at der allerede er betalt CO2-afgift eller en tilsvarende afgift, kan klimatolden reduceres.
Den nye klimatold, kaldet cbam, kommer i første omgang til at gælde for fem sektorer: Cement, jern og stål, aluminium, gødning og elektricitet. Efterhånden som den nye grænseafgift indfases fra 2026 og frem til 36, vil der sideløbende blive skruet ned for de gratis kvoter, som CO2-intensive industrier i dag modtager for ikke at miste konkurrencekraft.
Ifølge Kommissionens data vil den nye afgift ramme et begrænset antal lande. Især Kina, Rusland og Tyrkiet tegner sig i dag for den største eksport til EU indenfor flere af sektorerne. F.eks. er Tyrkiet største eksportør indenfor cement, og Rusland er den førende eksportør af gødning til EU. Både Kina, Rusland og Tyrkiet har hver over 10 pct. af eksporten af jern og stål til EU-landene.
I klimapakken lægges der op til at løfte EU's mål for vedvarende energi til 40 pct., ligesom Kommissionen vil løfte målsætningen for energieffektivitet til 36 pct. Begge dele har været klare ønsker fra dansk erhvervsliv, hvor man ser stort eksportpotentiale indenfor grøn energi og effektivitet, men også gerne havde set endnu højere mål.
Desuden foreslår Kommissionen nye mål for alternative bæredygtige brændsler og for CO2-optaget via udlægning af land og skov.
Hele mammutpakken skal nu forhandles af de 27 EU-lande og EU-parlamentet. Det er ventet, at forhandlingerne begynder i efteråret og kommer til at vare mindst et års tid.
I alt indeholder pakken 13 nye eller reviderede lovforslag.
Der er forslag om opdateringer af gældende EU-lovgivning: Det gælder CO2-kvoter, brugen af land og skov og den såkaldte byrdefordeling af klimareduktioner mellem lande. Der er også forslag om opdateringer af reglerne om vedvarende energi, energieffektivitet, alternative brændsler, udledningsstandarder for biler samt energiskatter.
Forslaget om energiskatter vil bla. betyde øgede skatter på brændstof til fly, mens Kommissionen vil undtage bæredygtige brændsler for skat over en 10-årig periode.
Dertil kommer så flere nye lovforslag: Den nye klimatold og den nye sociale fond, en ny skovstrategi samt nye regler for brændsler til luftfart og søfart.
lowi@borsen.dk
