Der er nu gået et halvt år, siden den første dansker blev vaccineret mod coronavirussen, og nu hvor halvdelen af befolkningen har fået mindst et stik, begynder samfundet at vende tilbage til noget, der ligner en normaltilstand. Men det var ikke nemt at nå hertil.
Over hele verden har mennesker genomsekventeret, forsket, prototypetestet, samarbejdet, ledet, udviklet, fintunet, afprøvet, analyseret, sikkerhedsovervåget, masseproduceret, transporteret, administreret og arbejdet overtid for, at vi i dag kunne stå med et effektivt våben mod coronavirussen.
Og kampen er ikke slut endnu. Selv når Danmarks befolkning er vaccineret, er der fortsat brug for hjælp i andre verdensdele, hvor coronavirussens kyniske fremfærd fortsætter.
I denne billedserie giver Børsen et indblik i dele af det store arbejde, der foregår i Danmark for at bekæmpe pandemien.
Vi kommer helt ind i køleskabene og gnaverburene på laboratoriet, hvor forskere siden pandemiens begyndelse har udviklet en dansk coronavaccine, som forsøger at fremprovokere immunforsvarets beskyttende antistoffer gennem en uskadelig efterligning af coronavirussen.
Vi får adgang til vaccinefabrikken hos biotekselskabet Bavarian Nordic, der lige nu producerer koppevacciner, og som selskabet håber kan bidrage til produktionen af coronavacciner i fremtiden.
Vi møder mennesker, der hver især har bidraget til indsatsen mod coronavirussen i Danmark – blandt andet sygeplejersken Kristina Bernth, den 92-årige vaccinemodtager Ruth Marie Rose Lund og Pfizer-direktøren Lars Møller.
Og så er vi med i lastbilen, når nye vacciner ankommer hos Statens Serum Institut, inden de skal ud til landets vaccinecentre og ind i overarmen hos de danskere, der endnu ikke er vaccinerede.
Danske Adaptvac har siden januar 2020 arbejdet på en vaccine, men under første lockdown i marts tog deres arbejde fart.
Vaccinen er en proteinvaccine, som man kender det fra hpv-vaccinen. Den består af to dele, en tom viruspartikel og et sars-cov-2-antigen. Adaptvac er i stand til at klistre sars-antigenet på den tomme viruspartikel, hvilket skulle give en meget sikker og effektiv vaccine.
De er nu forbi de prækliniske forsøg, hvor de har vaccineret ca. 100 mus, 50 kaniner og 30 aber. De er startet på klinisk fase 1 på Radboud University Medical Center i Holland, som foregår på et lille antal mennesker.
Adaptvacs håb er at have vaccinen ude i slutningen 2021. Vaccinen er lavet efter samme forskrift som HPV-vaccinen, så håbet er, at den vil have samme langtidsvarende effekt.
Medicinalfirmaet Bavarian Nordic producerer vacciner. Blandt andet koppe- og abekoppevacciner, rabiesvacciner og ebolavacciner. Nu står de også klar til at producere covid-19-vacciner. De har indgået samarbejde med danske Adaptvac om at producere deres vaccine, når de når til klinisk fase 2, da vaccinerne skal opskaleres en hel del.
I klinisk fase 1 testes vaccinen kun på et fåtal mennesker. Ifølge lægemiddelstyrelsen er det ca. ti personer, men det kan variere fra forsøg til forsøg.
Hvis der er gode resultater, går man videre til klinisk fase 2, hvor der testes på en del flere mennesker, der ofte også vil være i målgruppen for den bestemte vaccine eller medicin, der skal testes.
Efter dette tester man i klinisk fase 3. Her testes på et stort antal mennesker, ofte i nogle mere dagligdagslignende forhold for at bekræfte vaccinens effekt og få et mere detaljeret billede af dens virkning.
