Aldrig har vi været så ærgerlige over at få ret.
Sådan lyder det nu fra Dansk Erhverv, få dage før at et nyt og særdeles omdiskuteret affaldssystem træder i kraft.
Systemet – kaldet udvidet producentansvar for emballage – får nemlig kritik for at være alt for bøvlet og bureaukratisk for de danske virksomheder. Og samtidig lyder der kritik af omkostninger, der på visse punkter opleves som helt urimelige.
Men mange af problemerne kunne være undgået, hvis regeringen havde lyttet til erhvervslivets anbefalinger, mener Dansk Erhverv.
“Det hjælper jo ikke noget nu. Men vi har advaret både i høringssvar og i medierne om, at systemet ville blive dyrere pga. den måde, man har skruet det sammen på. Vi er ekstremt ærgerlige over, at det faktisk også er det, der er sket,” siger Andreas Clemmensen, der er fagchef i Dansk Erhverv.
Organisationen har været med i udformningen af de danske regler gennem flere år.
Skød tilbage
Det udvidede producentansvar betyder kort fortalt, at regningen for at håndtere emballageaffald skal betales af virksomhederne og ikke som i dag af borgerne direkte til kommunen.
I sidste ende skal det få virksomhederne til at bruge mindre emballage til gavn for miljøet.
Men mange virksomheder har oplevet indførslen af systemet som noget nær et bureaukratisk monster.
Den løsning, vi er kommet frem til, er lavet i tæt samarbejde med branchen
Magnus Heunicke (S), miljøminister
Først i juli blev det meldt ud, hvad de forskellige virksomheder rent faktisk skal betale. Og nu, hvor det hele skal træde i kraft 1. oktober, står mange virksomheder stadig med ubesvarede spørgsmål.
I Børsen har der bl.a. været historier om en direktør, der skal finde rundt i regler for kategorisering af pakketape, og en interiørvirksomhed, der bruger, hvad der svarer til en halv fuldtidsstilling på bare at forstå reglerne for emballage.
Men torsdag skød miljøminister Magnus Heunicke (S) tilbage på erhvervslivet.
“Den løsning, vi er kommet frem til, er lavet i tæt samarbejde med branchen,” hed det bl.a. i en skriftlig kommentar til Børsen.
Sidste ord
Det er det, der nu får Dansk Erhverv til at reagere.
“Vi har bidraget i processen. Men det er jo bare ikke os, der i sidste ende bestemmer, hvordan det skal indrettes. Vi har ikke det sidste ord,” siger Andreas Clemmensen.
Han mener, at politikerne fra begyndelsen har undervurderet, hvor stor en omstilling de nye regler er for erhvervslivet.
Men har I selv advaret kraftigt nok mod, hvor bureaukratisk det ville blive?
“For at give et eksempel: Kernen i systemet er, at forureneren betaler. Når en virksomhed, f.eks. et supermarked, så selv skal af med affald, skal de have refunderet omkostningerne til at håndtere det. Der har man valgt en løsning, hvor alle affaldsproducerende virksomheder individuelt skal søge kompensation. Det er en helt, helt skør måde at gøre det på. Det har vi advaret mod i både høringssvar og samarbejdsfora,” siger Andreas Clemmensen.
“Bare det at skulle få sine retmæssige penge retur kan for mange virksomheder slet ikke betale sig, fordi de kommer til at bruge unødigt mange timer på det. Så hopper kæden af. Og det står sort på hvidt i vores høringssvar. Nu står vi i 11. time – eller nærmere i 12. – og der er bare ikke fundet løsninger på det.”
Mange virksomheder har besvær med den såkaldte miljøgraduering, hvor de skal kategorisere emballage i rød, gul og grøn. Havde I godt set komme, hvor besværligt det ville blive?
“Både og. Vi vidste godt, at det er besværligt og svært. Men vi har ikke fået testet, hvor besværligt det er at skulle skrive til en vinproducent i Chile og få information om, hvordan flasken er designet, og om etiketten kan vaskes af ved 60 grader. Vi har opfordret til ikke at indføre nationale særregler. Men vi har haft svært ved at få et tydeligt svar på, hvor stor en andel af kriterierne der er rent danske,” siger Andreas Clemmensen.
Men miljøministeren påpeger jo, at I har været tæt involveret i udarbejdelsen af reglerne. Er det ikke rigtigt?
“Jo. Vi er blevet inddraget i processen. Det er rigtig fint. Men så derfra og til at sige, at man så ikke kan tillade sig at kritisere de beslutninger, der er taget, synes jeg er at trække den lidt langt. Når vores medlemmer fortæller os, hvordan deres oplevelser er, er vi nødt til at bringe det videre.”
