Når en ny universitetsreform ventes at falde på plads inden længe, får en meget lille og ukendt kandidatuddannelse en afgørende rolle i fremtidens uddannelseslandskab. Og det vækker bred bekymring blandt politikere, universiteter og erhvervsliv.
Et lækket notat fra de politiske forhandlinger hos uddannelsesminister Christina Egelund (M) viser nemlig, at en femtedel af alle pladserne på kandidatuddannelserne fremover skal laves om til såkaldt erhvervskandidater, hvor studerende arbejder fuldtid og studerer deltid uden at få SU.