Kina, Hong Kong og coronakrise. Det er de emner, som er på tapetet, når den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, onsdag besøger Danmark. Eller det er i hvert fald den officielle udmelding.
“Som jeg ser det her topmøde, handler det om Grønland og Arktis
Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet
Én ting glimter nemlig ved sit fravær: Spørgsmålet om sikkerhedspolitik i Grønland og Arktis.
“Som jeg ser det her topmøde, handler det om Grønland og Arktis,” siger Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.
Grønland og Arktis er et tema, som kun kravler højere op på den geopolitiske liste, USA orienterer sig efter i disse år.
Måske er det netop derfor, at det ikke kun er den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), som skal mødes med Mike Pompeo. De får også selskab af Grønlands udenrigsminister, Steen Lynge.
“Hvis du kigger fire eller fem år tilbage, ville Arktis slet ikke spille en så stor rolle, og amerikanerne ville ikke være så engagerede i at mødes med Grønlands udenrigsminister,” siger Rahbek-Clemmensen.
“Hvis ikke vi står fast, vil der i stigende grad ske et våbenkapløb om Arktis i Grønland
Karsten Hønge, udenrigsordfører i SF
Sidste år forsøgte USA’s præsident, Donald Trump, at købe Grønland. Det afslog statsminister Mette Frederiksen (S). Efterfølgende valgte Trump at aflyse sit planlagte besøg i Danmark. Mødet kan derfor også have en snert af forsoning over sig, mener Rahbek-Clemmensen.
Men hvad er det egentlig, at amerikanerne vil i Arktis og med Grønland? Alt i alt handler det om fire ting, mener lektoren på Forsvarsakademiet:
Thule-basen, som er en vigtig del af USA’s missilforsvar, er i dag mere sårbar over for russiske angreb. For det andet ønsker amerikanerne adgang til bedre overvågning af luftrummet i Grønland og Arktis.
For det tredje er ubådsjagt syd for Grønland og ned mod Storbritannien også en vigtig byggeklods for USA i Arktis. Og sidst, men ikke mindst: Kinesiske investeringer i Grønland er også en bekymring for amerikanerne.
Men ét er, hvad amerikanerne drømmer om i Grønland. Noget andet er, hvad den danske regering ønsker sig i Arktis. Langt hen ad vejen er USA og Danmark på bølgelængde. Men der er også sprækker.
“Fra dansk side vil man se det som en fordel, hvis amerikanerne er forsigtige i Arktis, fordi man er bange for, at der opstår et våbenkapløb,” siger Rahbek-Clemmensen.
Ifølge udenrigsordfører Karsten Hønge (SF) bør det være Danmarks absolutte førsteprioritet, at Arktis fortsat er et såkaldt lavspændingsområde uden optrapning mellem verdens stormagter.
“Fra dansk side vil man se det som en fordel, hvis amerikanerne er forsigtige i Arktis, fordi man er bange for, at der opstår et våbenkapløb
Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet
“Hvis ikke vi står fast, vil der i stigende grad ske et våbenkapløb om Arktis i Grønland. Det næste vil blive øget militær tilstedeværelse med flere kampfly og krigsskibe, og russerne vil så gøre det samme,” siger Karsten Hønge.
Den politiske linje i Arktis skal ikke dikteres af USA alene. Danmark bør også gå i dialog med russerne, mener SF-ordføreren.
Han opfordrer samtidig til “straight talk” over for Mike Pompeo, når det kommer til amerikanernes seneste investering på 82 mio. kr. i civile projekter i Grønland.
“Det er helt uhørt, at en stor allieret som USA forsøger at slå kiler ind i de sprækker, der måtte være i rigsfællesskabet. Men det er det, de prøver på,” siger Hønge. Arktisordfører Christian Juhl (EL) henviser til Ilulissat-erklæringen om, at udviklingen i Arktis skal foregå via inddragelse af internationale organisationer.
“Det er ved at skride i øjeblikket, hvor der sker en ufattelig rivalisering mellem stormagter, som ser stort på de her ting. Og det er, uanset om det er USA, Kina eller Rusland,” siger han.
USA vil formentlig meddele udenrigsministeren under besøget, at de gerne vil have endnu mere militær i Grønland, mener Christian Juhl. Og der skal Danmark sige nej. Ellers bliver Grønland et muligt bombemål, mener han.
