Skatter og afgifter fosser ind i statskassen i landet med verdens højeste skattetryk. Men selv om danskerne betaler verdens højeste skatter, så er trafikken ikke ensrettet.
Faktisk kan en dansker i gennemsnit forvente at modtage omkring 4 mio. kr. i offentlige ydelser over et helt liv.
Det viser nye beregninger fra Finansministeriet i et svar til Folketingets finansudvalg.
"En sådan stilistisk gennemsnitsdansker modtager omkring 4 mio. kr. i samlede offentlige overførsler gennem livet. Skønnet er for en dansk statsborger, som bor i Danmark hele livet," skriver Finansministeriet.
Folkepension koster kassen
Stilistisk, fordi der ikke er en slags generationsregnskab for, hvad danskerne allerede har modtaget gennem de seneste mange årtier. Derfor har ministeriet valgt at beregne, hvad eksempelvis en gennemsnitlig 18-årig modtager i dag, og hvad han ville modtage som 64-årig, hvis de nuværende regler bare fortsætter.
Så det er med andre ord et billede af det nuværende overførselssystem.
Og tallene viser, at det er folkepensionen, der virkelig koster statskassen penge. Alene i år strømmer der over 128 mia. kr. ud til de danske pensionister.
"Pensionsydelser udgør 60 pct. af de gennemsnitlige offentlige overførsler akkumuleret over det stiliserede livsforløb. De resterende overførsler er jævnt fordelt over en række ydelser. SU udgør en særlig høj andel for unge under 30 år. Efterløn udgør den største andel af overførslerne til 60 til 64 år," skriver Finansministeriet.
Ifølge beregningerne kan den 'stiliserede', gennemsnitlige dansker forvente at få udbetalt omkring 2,4 mio. kr. i folkepension, mens dagpengene i snit giver 273.000 kr. per dansker.
Efterlønnen ligger på 237.000 kr. i snit og kontanthjælp på 344.000 kr. i snit. Og SU'en er den sidste af de store klumper med 292.000 i snit. Boligstøtte og børnecheck ligger begge omkring de 200.000 kr. i snit.
Det var masser af snit, og det er klart, at den offentlige strøm af kroner er mindre for de danskere, der hverken har modtaget efterløn, kontanthjælp, dagpenge eller andre af ydelserne.
Offentlige ydelser koster 358 mia. kr.
I Økonomisk Redegørelse har Finansministeriet regnet hele 15 forskellige offentlige ydelser sammen, og de koster i år statskassen 358 mia. kr.
Det kan man holde op mod de 958 mia. kr., som staten kradser ind i skatter og afgifter i år, så de offentlige ydelser altså æder næsten fire ud af 10 af danskernes skattekroner.
Faktisk kan en dansker i gennemsnit forvente at modtage omkring 4 mio. kr. i offentlige ydelser over et helt liv.
Det viser nye beregninger fra Finansministeriet i et svar til Folketingets finansudvalg.
"En sådan stilistisk gennemsnitsdansker modtager omkring 4 mio. kr. i samlede offentlige overførsler gennem livet. Skønnet er for en dansk statsborger, som bor i Danmark hele livet," skriver Finansministeriet.
Folkepension koster kassen
Stilistisk, fordi der ikke er en slags generationsregnskab for, hvad danskerne allerede har modtaget gennem de seneste mange årtier. Derfor har ministeriet valgt at beregne, hvad eksempelvis en gennemsnitlig 18-årig modtager i dag, og hvad han ville modtage som 64-årig, hvis de nuværende regler bare fortsætter.
Så det er med andre ord et billede af det nuværende overførselssystem.
Og tallene viser, at det er folkepensionen, der virkelig koster statskassen penge. Alene i år strømmer der over 128 mia. kr. ud til de danske pensionister.
"Pensionsydelser udgør 60 pct. af de gennemsnitlige offentlige overførsler akkumuleret over det stiliserede livsforløb. De resterende overførsler er jævnt fordelt over en række ydelser. SU udgør en særlig høj andel for unge under 30 år. Efterløn udgør den største andel af overførslerne til 60 til 64 år," skriver Finansministeriet.
Ifølge beregningerne kan den 'stiliserede', gennemsnitlige dansker forvente at få udbetalt omkring 2,4 mio. kr. i folkepension, mens dagpengene i snit giver 273.000 kr. per dansker.
Efterlønnen ligger på 237.000 kr. i snit og kontanthjælp på 344.000 kr. i snit. Og SU'en er den sidste af de store klumper med 292.000 i snit. Boligstøtte og børnecheck ligger begge omkring de 200.000 kr. i snit.
Det var masser af snit, og det er klart, at den offentlige strøm af kroner er mindre for de danskere, der hverken har modtaget efterløn, kontanthjælp, dagpenge eller andre af ydelserne.
Offentlige ydelser koster 358 mia. kr.
I Økonomisk Redegørelse har Finansministeriet regnet hele 15 forskellige offentlige ydelser sammen, og de koster i år statskassen 358 mia. kr.
Det kan man holde op mod de 958 mia. kr., som staten kradser ind i skatter og afgifter i år, så de offentlige ydelser altså æder næsten fire ud af 10 af danskernes skattekroner.
