Der blev delt store gaver ud i bedste sendetid, da statsminister Lars Løkke Rasmussen tegnede de store linjer op i V-regeringens2025-planpå Facebook i aftes.
Men gaver har det med at koste noget, og nu har regeringen netop udsendt den lange version af 2025-planen, hvor det bliver krystalliseret, hvem der skal betale regningen.
Og de store bidragydere er...ja danskerne selv.
Lavere rentefradrag til boligejerne og en droppet grøn check skal give næsten 7 mia. kr. i kassen frem mod 2025, mens SU-reform og justeringer af overførselsindkomster skal give 5,5 mia. kr. i kassen.
Og endelig skal den højere pensionsalder for alle arbejdende danskerne smække knapt 4 mia. kr. i kassen frem mod 2025. Dertil kommer nogle småtterier.
Summa summarum: Posen med penge er pludselig er vokset fra det naturlige råderum på 39,5 mia. kr., der under alle omstændigheder ville være i økonomien, til næsten 57 mia. kr.
Men buen bliver så også spændt hårdt, for ud af de 57 mia. kr., er der sat navn på 43,5 mia. kr., når der gælder udgiftsiden. Der er en buffer på 13,5 mia. kr. til uforudsete udgifter.
Skattereformen koster 11,5 mia. kr., mens der er sat næsten 22 mia. kr. af til øget offentligt forbrug - altså dobbelt så meget som skattelettelserne.
Dertil kommer puljer til at betale overbeskattede boligejere tilbage - efter skandalen med ejendomvurderinger - og der er også sat penge af til at fortsætte skattestoppet på punktafgifter efter 2020 og til nye offentlige investeringer.
Det er ikke bare i 2025, at råderummet er forstørret. De 12 mia. kr., der var i råderum frem mod 2020, får også et gevaldigt løft. Råderummet bliver faktisk fordoblet til 24 mia. kr., og det er især højere pensionsalder, lavere rentefradrag og den sløjfede grønne check, der gør det muligt.
Men gaver har det med at koste noget, og nu har regeringen netop udsendt den lange version af 2025-planen, hvor det bliver krystalliseret, hvem der skal betale regningen.
Og de store bidragydere er...ja danskerne selv.
Lavere rentefradrag til boligejerne og en droppet grøn check skal give næsten 7 mia. kr. i kassen frem mod 2025, mens SU-reform og justeringer af overførselsindkomster skal give 5,5 mia. kr. i kassen.
Og endelig skal den højere pensionsalder for alle arbejdende danskerne smække knapt 4 mia. kr. i kassen frem mod 2025. Dertil kommer nogle småtterier.
Summa summarum: Posen med penge er pludselig er vokset fra det naturlige råderum på 39,5 mia. kr., der under alle omstændigheder ville være i økonomien, til næsten 57 mia. kr.
Men buen bliver så også spændt hårdt, for ud af de 57 mia. kr., er der sat navn på 43,5 mia. kr., når der gælder udgiftsiden. Der er en buffer på 13,5 mia. kr. til uforudsete udgifter.
Skattereformen koster 11,5 mia. kr., mens der er sat næsten 22 mia. kr. af til øget offentligt forbrug - altså dobbelt så meget som skattelettelserne.
Dertil kommer puljer til at betale overbeskattede boligejere tilbage - efter skandalen med ejendomvurderinger - og der er også sat penge af til at fortsætte skattestoppet på punktafgifter efter 2020 og til nye offentlige investeringer.
Det er ikke bare i 2025, at råderummet er forstørret. De 12 mia. kr., der var i råderum frem mod 2020, får også et gevaldigt løft. Råderummet bliver faktisk fordoblet til 24 mia. kr., og det er især højere pensionsalder, lavere rentefradrag og den sløjfede grønne check, der gør det muligt.
