Renterne brager ned i Europa og Danmark i et tempo, der betyder nye attraktive lånetilbud til boligejerne men også i et tempo der giver anledning til bekymring for de lave renter er udtryk for en giftig cocktail af negative nyheder.
Renten på den danske 10-årige statsobligation er faldet markant gennem de seneste uger. Aktuelt er renten på den 10-årige nede i 0,04 pct eller fire basispoint. Det er det laveste niveau siden den 4. oktober 2016.
Den ekstremt lave rente betyder, at renten på den 10-årige statsobligation er meget tæt på at gå i minus, og selvom de er sket en gang før i 2016, så er det ganske enkelt meget uhørt, at en rente på en 10-årig statsobligation kan gå i minus.
”Det er crazy. Det er skørt, hvad der sker,” siger Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie Investment Bank.
Baggrunden for de lave renter er en cocktail af dårlige nyheder.
”Det skyldes den politiske uro i Italien, brexit, de gule veste i Frankrig og hvad ved jeg,” siger Drusebjerg, der påpeger, at væksten i Europa er blevet voldsomt nedjusteret i 2019 og 2020.
”Risikoen for en reel recession er rykket betydeligt nærmere," siger Drusebjerg.
Det helt store problem for Europa er, at Den Europæiske Centralbank (ECB)) er voldsomt begrænset i dens muligheder for at banke mere gang i væksten i Europa. Det skyldes, at ECB i det nuværende opsving ikke har hævet renten og ECB kører dermed fortsat med en negativ rente på 0,4 pct.
Stærkt uheldigt og kritisk
Det stiller ECB langt sværere end USA, hvor centralbanken løbende har hævet renten gennem opsvinget.
”Vi skal tage den her situation meget alvorligt for det her sker på et tidspunkt, hvor ECB gennem det seneste stykke tid ellers har lagt op til en ændring af pengepolitikken,” siger Drusebjerg og fortsætter:
”Det er stærk uheldigt for vi har ikke et renteniveau som vi kan bruge til for alvor at kickstarte væksten så det eneste troværdige våben ECB har tilbage er at tildele bankerne massiv likviditet til udlån for på den måde at få gang i væksten."
Hvor kritisk er det, at ECB ikke har fået hævet renten og vi har de her instrumenter i værktøjskassen?
"Det er kritisk: Det er mega kritisk for det viser, hvor farligt og hvor dyrt det er, at Europas beslutningsproces er så forslæbende i forhold til USA, for vi har haft den samme tid til rådighed til at både lempe og stramme pengepolitikken."
Problemet for ECB er, hvis Europa ryger ind i et par år med afmatning. Ikke nødvendigvis recession, men en god gammeldags afmatning i økonomien. I et sådan tilfælde er det utænkeligt, at ECB hæver renten.
I forhold til hvad det så betyder for det fremtidige renteniveau fra ECB, siger Drusebjerg:
"Det kan betyde, at der reelt kommer til at gå fem år før vi begynder at se rentestigninger i Europa,” siger Drusebjerg.