ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

DI: Stærk dollar skyld i joblussing - men godt for danske virksomheder

Det er den stærke dollar, der driller den amerikanske økonomi og jobvækst i øjeblikket. Men det er godt for danske virksomheder.

Det vurderer Dansk Industri i kølvandet på den nye, elendige jobrapport, hvor der over de seneste to måneder er skabt omkring 100.000 færre job i USA end forventet.

Politik
Kongen skuffer enormt - jobrapport klart under forventninger
"Jobskabelsen er i de seneste måneder gået uden om den amerikanske fremstillingsindustri. Erhvervstilliden er aftaget til det laveste niveau i mere end to år, og det tyder ikke på nye fremstillingsjob i de kommende måneder. De amerikanske eksportvirksomheder er især kommet i modvind på grund af den stærke dollar," siger Allan Sørensen, seniorchefkonsulent  i DI.

Han understreger, at kursen på amerikanske dollar siden starten af 2014 er steget med 23 procent, og ligger aktuelt på 6,68 dansker kroner per dollar.

Højeste dollarkurs siden 2003

Politik
Danske Bank efter jobchok: Højere rente udskudt til næste år
Og siden februar har dollaren stort set uafbrudt ligget over 6,5 kroner per dollar, og det er den højeste kurs siden 2003.

Det betyder, at de danske virksomheders konkurrenceevne stiger på det amerikanske marked - og  eksporten øges - men også at de amerikanske virksomheder har sværere ved at sælge deres varer i lande, der ikke har bundet deres økonomier op på dollaren. For eksempel i Danmark, der som bekendt følger euroen.

"Danske virksomheder har nydt godt af den stærke dollar kombineret med økonomisk fremgang på det amerikanske marked. Danmarks samlede eksport af varer og tjenester til USA har det seneste år været på mere end 100 mia. kr. Det gør USA til vores tredje-største eksportmarked," siger Allan Sørensen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis