ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Bank efter jobchok: Højere rente udskudt til næste år

Dagens elendige jobrapport fra USA vil få centralbankens chef Janet Yellen til at gå væk fra renteknappen.

Der sker formentlig først noget næste år. Det vurderer Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

Politik
Kongen skuffer enormt - jobrapport klart under forventninger
"De svage økonomiske nøgletal øger sandsynligheden for, at den første amerikanske rentestigning først kommer i det nye år," siger Steen Bocian.

Han fortsætter:

"Vores nuværende skøn er godt nok, at amerikanerne kommer til at hæve renten til december, men det er klart, at med et blødt amerikansk arbejdsmarked og med usikkerhed i emerging markets, så kan det sagtens være, at det først bliver aktuelt med en højere rente i det nye år."

Penge
Renter og aktier dratter efter svage amerikanske jobtal
Arbejdsmarkedet har ellers været stærkt i længere tid. Men allerede sidste måned kom de første advarsler, da der kun blev skabt 173.000 nye job i USA.

Det blev dog betragtet som en enlig svale af økonomerne, der havde set frem til en jobfest i dag med 201.000 nye job og en sandsynlig opjustering af august-tallet.

Men det blev til store tømmermænd, for der blev kun skabt 142.000 job i september, og august blev samtidig ikke opjusteret, men derimod nedjusteret med næsten 40.000 job.

"I tillæg til den skuffende beskæftigelsesvækst, så skuffede lønvæksten også med en vækst på 0 pct på måneden. Der er med andre ord ikke noget løn-inflationspres, hvilket eller kunne være en udløsende faktor i forhold til pengepolitiske opstramninger," siger Steen Bocian.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis