Alle afventede i dag, at Mario Draghi, adm. direktør i den Europæiske Centralbank, ECB, ville sætte gang i den europæiske seddelpresse. Nu er det officielt, at ECB sender 60 mia. euro ud i markedet hver måned fra marts i år til september 2016 - en valutatilførsel på i ca. 8500 mia. kr.
Her får du en forklaring på, hvad effekten af kvantitativ lempelse er:
Kvantitativ lempelse kort
Når væksten stagnerer og økonomien trues af deflation, kan centralbankerne sænke renten. Lavere rente betyder, at borgere og virksomheder får lyst til at bruge deres penge i stedet for at spare op, da de får mere for at investere end for at have penge stående i banken. Det sætter skub i økonomien.
Men når renten rammer 0 og derfor ikke kan komme lavere, må centralbankerne tage et andet våben i brug: kvantitativ lempelse, også kaldet Quantitive Easing (QE).
QE er, groft sagt, et andet udtryk for at printe penge. Før i tiden satte man bogstaveligt talt seddelpressen i gang og sprøjtede penge ind i økonomien, men i dag kan et par tryk på et tastatur skabe mange milliarder nye digitale euro på et øjeblik.
Fra ECB til centralbankerne
Når beslutningen er truffet om at pumpe flere penge ud i samfundet, sendes gevinsten videre til de nationale centralbanker. Det kunne for eksempel være Nationalbanken i Danmark.
For de nye penge går ECB ud og køber statsobligationer i centralbankerne og derved overføres penge fra ECB til de enkelte landes økonomier.
Ved at sælge obligationer til ECB får centralbankerne til gengæld adgang til en masse euro, der ligger i et depot i ECB.
Den negative indlånsrente i ECB betyder, at ikke er særlig attraktivt for centralbankerne at opbevare pengene i depotet, så de fleste vælger i stedet at låne de mange euro ud til kommercielle banker i centralbankernes respektive lande.
Fra centralbank til kommerciel bank
Nu sidder de centrale banker med store mængder euro, som de kan låne ud, og det er her, udbud- og efterspørgsel begynder at overtage. Den store mængde euro presser renterne i de respektive lande ned, hvilket giver kommercielle banker bedre lånemuligheder.
De kommercielle banker, det kunne i Danmark være Danske Bank eller Jyske Bank, har nu et øget incitament til at låne penge ud og investere.
Fra kommerciel bank til samfund
De kommercielle banker skal nu finde ud af, hvad de vil bruge pengene på – og her har de, ifølge Holger Sandte, chefanalytiker i Nordea, flere muligheder.
De kan købe aktier, de kan yde lån, de kan have pengene stående i Nationalbanken til en meget lav rente, eller de kan investere i udenlandske værdier, forklarer Holger Sandte.
Vælger de kommercielle banker at investere de nye euro i aktier, styrker det kurserne i aktiemarkedet. Det skaber værdi for både virksomhederne og for den del af befolkningen, der har investeret i aktier.
”Folk på gaden, som har investeret i værdipapirer, bliver rigere, hvilket gør dem mere optimistiske – og det skaber positive overskrifter i aftennyhederne,” siger Holger Sandte.
Låner bankerne de friske kontanter til borgere og virksomheder, skaber det mere økonomisk aktivitet i samfundet. Låne-renten presses ned, og husholdningerne får flere penge mellem hænderne, hvilket giver dem overskud til at købe mere.
Investeringer i udenlandske værdier skal heller ikke nødvendigvis ses som en negativ ting. Når banker køber aktier, boligobligationer og valuta i udenlandske selskaber, bliver eurokursen svagere. Det gør det lettere for virksomheder at eksportere, hvilket giver sorte tal på bundlinjen og dermed flere arbejdspladser.
Usikkert marked
Kronen er op til ECB-mødet blevet svækket markant, hvilket kan skyldes, at Nationalbanken er i gang med at sælge kroner. Men også på aktiemarkedet forventes der uro før under og efter annonceringen.
”Der er meget usikkerhed i dag, der hvor der handles. Hvordan skal man positionere sig? Hvad kommer der til at ske? Der er lagt op til en famlende markedsdag efter mødet,” siger Holger Sandte.
