ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kronen svækket markant før ECB-melding

Den danske krone er torsdag formiddag pludselig svækket over euro, og det kan ifølge økonomer skyldes, at markedet regner med, at Nationalbanken senere i eftermiddag vil sænke renten for anden gang denne uge.

"Det er ikke store bevægelser i forhold til mange andre valutakryds. Men lige præcis for euro-danske er der tale om en helt usædvanlig stor bevægelse på kort tid. Jeg har ikke noget klart svar på, hvad det skyldes, men en fortolkning kan være, at der er tale om, at flere investorer regner med en kraftig rentenedsættelse fra Nationalbanken i dag og derfor skynder sig ud af kroner," siger cheføkonom i Sydbank Jacob Graven til Ritzau Finans.

Penge
Uanset ECB: Boligejere har været i sukkerskålen
Euro koster ved 11.33-tiden 7,4447 kr. mod 7,4386 kr. kort før kl. 11.

Andre muligheder er, at Nationalbanken sælger kroner.

Også i Jyske Bank er seniorøkonom Tina Winther Frandsen imidlertid inde på, at det meget vel kan være markedets forventninger til Nationalbanken, der giver anledning til bevægelsen.

"Mon ikke, at det er det, der prises ind i markedet allerede," siger hun til Ritzau Finans.

Omfanget af rentenedsættelsen kunne ifølge Jyske Bank blive 10 basispoint.

Også Danske Bank vurderer, at der kommer en rentenedsættelse fra Nationalbanken i eftermiddag oven i rentenedsættelsen mandag på 15 basispoint.

Politik
Cheføkonom: Nationalbanken er midt i historisk forsvar af kronen
Den danske indlånsrente er negativ med 0,20 pct., mens udlånsrenten er på 0,05 pct. Det svarer til renteniveauerne i Den Europæiske Centralbank.

Det er forventninger om nye pengepolitiske lempelser fra Den Europæiske Centralbank i eftermiddag i form af opkøbsprogrammer for statsobligationer, der har givet anledning til forventninger i markedet, om at også Nationalbanken vil lempe sin pengepolitik.

/ritzau/FINANS

Bloomberg-grafikken herunder viser den pludselige svækkelse ved dagens handel.


/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis