Forslaget om hurtig udfasning af hjælpepakkerne presser regeringen, der hvor Socialdemokratiet er ømskindet. Groft sagt kan regeringen give efter for det voksende pres fra andre partier, fagbevægelse og organisationer om fordyrende forlængelser, overgangsordninger og andre tiltag, der afbøder virkningerne for lønmodtagere og erhvervsliv. Eller i store træk følge anbefalingerne af hensyn til økonomi og vækst på længere sigt – mens ledigheden så må forventes at stige mærkbart på den kortere bane.
S-regeringen står med et ubehageligt valg. Det er af indlysende grunde sværere at lukke end at åbne for hanerne. Afgørende bliver formentlig to forhold: Lykkes det at fastholde opbakning fra arbejdsmarkedets parter? Og kan finansminister Nicolai Wammen efterkomme bl.a. Venstres og De Radikales ønsker om en langsigtet plan for stimuli, der kan mindske behovet for at forlænge hjælpepakkerne?
Allerede onsdag eftermiddag indikerede Wammen, at regeringen ikke agter at sluge anbefalingerne fra ekspertgruppen råt. Bl.a. lønkompensationsordningen kommer nok til at løbe ind i august. Regeringen styrer fortsat efter brede flertal, men når udfordringerne p.t. er tunge, skyldes det ikke alene usikkerhed om prognoserne, ikke mindst om eksporterhvervenes skæbne de kommende år – men også at S-toppen har opbygget forventninger om, at corona ikke vil gøre indhug i velfærden. Og forsikret, at finanskrisens medicin ikke gentages. Flere gange har statsministeren understreget, at regningen ikke som dengang skal samles op af dem, der mistede jobbet. Regeringen har kunnet holde krav om bedre dagpengedækning på afstand – så længe stigende ledighed kunne håndteres af hjælpepakker. Milliarderne kommer under alle omstændigheder til at rulle. Men der kan vente en pris senere i valgperioden, hvis pengene nu bruges for hurtigt eller forkert.
