ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Der kan være nye restriktioner på vej inden jul: “Vi ses senere på dagen”

Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Tirsdag kom meldingen om, at de skærpede restriktioner, der indtil nu har gjort sig gældende i 69 kommuner, bliver udrullet til resten af Danmark fra i dag onsdag kl. 16. Men det stopper måske ikke her.

Allerede tirsdag varslede sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i forbindelse med pressemeddelelsen, at der kunne være nye tiltag på vej inden jul.

“Tiltagene vil til at starte med gælde til efter nytår, men Indsatsgruppen følger udviklingen meget tæt og vurderer løbende, om det skal indstilles til regeringen at indføre skærpede tiltag på denne side af jul,” sagde han.

Ifølge en mail, somTV 2er i besiddelse af, varsler regeringen nu sundhedsordførerne om en indkaldelse til et møde senere onsdag.

“Som vi varslede til partilederne i går (tirsdag, red.), er der nye tiltag på vej. Indsatsgruppen arbejder aktuelt på dette,” står der blandt andet i mailen ifølge TV 2.

Adspurgt af journalister om, hvornår der bliver meldt noget ud om yderligere covid-19-restriktioner, svarer statsminister Mette Frederiksen (S) ifølge Ritzau:

“Vi ses senere på dagen.”

Muligvis ny variant

Tager smitten så hurtig fart, fordi varianten af covid-19, som pludselig blev dominerende i dele af England, nu er kommet til Danmark. Det spørgsmål stillerIngeniøren.

SSI vil ikke bekræfte om det er tilfældet, men henviser til pressemøde senere. Men hvis det er tilfældet, kan det medføre, at vi skal lukke endnu mere ned.

Sådan siger professor i infektionimmunologi på Københavns Universitet, Jan Pravsgaard Christensen, til Ingeniøren, efter de seneste dages internationale skriverier om variant VUI – 202012/01. Varianten dukkede op i Storbritannien i september og blev hurtigt dominerende i en kraftig stigning af tilfælde i dele af England.

“Får vi en variant, som i et tænkt eksempel lige pludselig smitter dobbelt så meget, skal vi have nogle endnu mere strikse tiltag. Vores samfund skal være lukket noget mere ned, så vi ikke giver virusset en chance for at sprede sig,” siger Jan Pravsgaard Christensen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis