De danske virksomheder kommer til at mangle hænder på den anden side af coronakrisen, og regeringen kan ikke hvile på tidligere regeringers reformer.
Sådan lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening, der på vegne af sine medlemsorganisationer – Dansk Industri, Dansk Erhverv, Horesta med flere – er klar med en række forslag til nye reformer. Reformer, der ifølge DA’s egne beregninger kan øge den varige beskæftigelse med godt 25.000 personer i 2025.
“Når vi skal gribe det opsving, som forhåbentlig kommer på bagsiden af corona, skal vi have adgang til tilstrækkelig arbejdskraft. Derfor skal vi have øget mængden af danskere på arbejdsmarkedet og gruppen af folk, der står til rådighed for de danske virksomheder,” siger administrerende direktør i DA Jacob Holbraad.
“De gode reformer, der er lavet i 2006 og i 2011/12, bidrager rigtig meget til arbejdsudbuddet lige netop i de her år. Men så kommer der en lang periode, hvor der kun vil være ganske beskedne bidrag til at styrke arbejdsudbuddet fra tidligere reformer,” fortsætter han.
Udspillet fra arbejdsgiverne er en fremstrakt hånd til regeringen og statsminister Mette Frederiksen,der i et interview i Børsen i januar annoncerede et reformforløb til sommer.
“Jeg er ligeglad med, om det hedder førstegenerations-reformer eller andengenerations-reformer – bare det virker
Jacob Holbraad, adm. direktør i DA
“Hvordan kommer Danmark styrket igennem de næste ti år?” spurgte Mette Frederiksen sig selv i interviewet om dansk økonomi efter corona og svarede straks på spørgsmålet:
“Her får vi behov for en reformkurs igen.”
Statsministeren lovede i den forbindelse, at regeringen, der hidtil har svækket arbejdsudbuddet med 10.450 personer, “mindst” vil lukke hullet efter egen politik med nye reformer. Og Frederiksen inviterede til “et bredt politisk samarbejde med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og dansk erhvervsliv.”
Det er den invitation, som Jacob Holbraad nu kvitterer for. Men det sker ikke uden kritik af regeringens politik.
“Regeringen har ført en politik, der trækker gode og dygtige medarbejdere ud af arbejdsmarkedet. Hvor beskæftigelsen i den offentlige sektor stiger, så der er færre til rådighed til at arbejde i den private sektor. Derfor vil vi gå glip af indtjening, vækst og arbejdspladser,” siger Holbraad.
Så meget vurderer DA, at deres reformforslag kan øge arbejdsudbuddet med
Alligevel er DA gået til opgaven på en “balanceret måde”, som Holbraad kalder det. Væk er forslag om at rulle en ny ret til tidlig pension for personer med lange arbejdsliv tilbage eller en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen.
“Vi vil hellere komme med nogle konkrete forslag, der har en realistisk chance for at blive gennemført,” siger Jacob Holbraad og fortsætter:
“Vi kunne godt have et forslag om at rulle Arne-pensionen tilbage. Vi har taget bestik af den politiske virkelighed, der er.”
De ti forslag retter sig i stedet blandt andet mod mere udenlandsk arbejdskraft, flere ældre, der fortsætter med at arbejde i pensionsalderen, færre på kontanthjælp, flere offentligt ansatte, der rykker fra deltid til fuldtid, og færre sygedage i den offentlige sektor.
I de senere år har der på Christiansborg og omegn bredt sig den opfattelse, at reformskufferne er ved at være tomme.
Politikerne har i mere end 30 år gennemført den ene strukturreform efter den anden på arbejdsmarkedet. De lavthængende frugter er plukket, lyder det ofte.
Statsminister Mette Frederiksen har med rygdækning fra førende økonomer derfor peget på behovet for en ny type reformer – de såkaldte andengenerationsreformer. Og sidste efterår nedsatte regeringen en kommission med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen, der skal komme med forslag til nye reformveje.
Hos DA har man valgt hovedsageligt at kigge på mere klassiske initiativer. Flere af arbejdsgivernes forslag er gamle kendinge.
“Som DA vil jeg tillade mig den luksus, at jeg er ligeglad med, om det hedder førstegenerationsreformer eller andengenerationsreformer – bare det virker. Vi har prøvet at lave noget, der kan blive omsat til rigtig politik,” siger Jacob Holbraad.
For eksempel foreslår DA at sænke den såkaldte beløbsgrænse, der fastlægger hvor meget en udlænding, der kommer til Danmark fra lande uden for EU, skal tjene for at få adgang til det danske arbejdsmarked.
I dag er grænsen på 445.000 kr. om året, og det beløb vil DA sænke til 360.000 kr.
“Når vi ser nogle år frem, kommer vi til at blive udfordret, fordi det bliver sværere at tiltrække arbejdskraft fra for eksempel Polen eller Baltikum. Her stiger lønningerne, og befolkningerne bliver ældre. Og vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Derfor skal vi også kigge ud over Europas grænser,” siger Holbraad.
Det er et gammelt forslag, som Socialdemokratiet og blandt andre DF tidligere har afvist, fordi de frygter, at det kan føre til social dumping. Hvad vil du sige til dem?
“Folk, der kommer hertil, skal ind på gode danske virksomheder, hvor der er overenskomstdækning. Og de skal arbejde på vilkår, der ligner det, deres danske kolleger arbejder på.”
Siden 00’erne er indtægtsgrænsen ændret ad flere omgange.
“Vi kunne godt have et forslag om at rulle Arne-pensionen tilbage. Vi har taget bestik af den politiske virkelighed, der er
Jacob Holbraad, adm. direktør i DA
DA foreslår også at afskaffe modregning for alle arbejdsindtægter i folkepensionen. Et forslag, som De Konservatives formand Søren Pape Poulsen fremførte ved partiets landsråd i 2019.
Arbejdsgiverne vil også have flere unge på kontanthjælp i arbejde. Flere skal erklæres jobparate, og DA foreslår at fjerne det såkaldte aktivitetstillæg, som unge modtagere af kontanthjælp får, hvis kommunen vurderer, de ikke er klar til at tage et job.
“Som samfund tror jeg, at vi har gjort de unge mennesker en bjørnetjeneste. Man kommer til at fastholde folk på overførsler, i stedet for at de deltager på arbejdsmarkedet,” siger Jacob Holbraad.
Seneste større reform af kontanthjælpen skete i 2013, da Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister. Her indførte hun netop aktivitetstillægget med et argument om, at sårbare unge arbejdsløse ikke skulle rammes økonomisk.
Jacob Holbraad, der selv har en fortid som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet, tror alligevel på, at forslaget kan finde opbakning – også i regeringen:
“Hvis det virker kontraproduktivt og fastholder mennesker uden for arbejdsmarkedet, så er det måske ikke det rigtige. Så er jeg sikker på, at statsministeren er stor nok til at ville ændre sin politik.”
Det er en gruppe, der ofte har komplekse problemer af social, psykisk eller lignende karakter. Hvor sikker er du på, at jeres forslag kan få dem i arbejde?
“Hvis ikke vi stiller krav til mennesker, og beder dem om at være en del af arbejdsmarkedet, fordi de har komplekse problemer, så bliver de i hvert fald ikke en del af arbejdsmarkedet. Men jeg siger ikke, at det er nemt, ukompliceret og bare lige enslam dunkat gennemføre det, og så er alt løst,” siger Holbraad.
Arbejdsgiverne vil også nedbringe nyuddannedes ledighed, der er markant højere i Danmark end i andre sammenlignelige lande.
Og så vil arbejdsgiverne få flere indvandrere på kontanthjælp i arbejde ved at i udgangspunktet vurdere dem jobparate. Den øvelse har haft en effekt på nytilkomne flygtninge.
To af de reformforslag, der giver de største effekter i arbejdsgivernes reformkatalog, er klassikere med endnu flere år på bagen.
For eksempel vil DA reducere sygefraværet hos de ansatte i den offentlige sektor, der har flere sygedage end ansatte i det private.
“Vi kan konstatere, at når vi ser på tallene, så er sygefraværet i den private sektor syv dage, og i kommunerne, hvor de fleste offentligt ansatte arbejder, er sygefraværet tretten dage om året. Det er en markant forskel,” siger Holbraad, der ikke vil gisne om årsagen.
Diskussionen om sygefravær har pågået i årtier, og i nyere politisk historie kan man nævne, at daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort (V) i 2007 annoncerede, at sygefraværet skulle ned med 20 pct. Det skete aldrig.
I Thorning-regeringens regeringsgrundlag fra 2011 varslede man “reformer, der kan bidrage til at nedbringe sygefraværet.” Samme ambition står i det forståelsespapir, der bragte den nuværende regering til magten.
Ansatte i kommuner har omkring tretten sygedage om året. Ansatte i regioner har omkring tolv sygedage om året, mens ansatte i staten har omkring otte sygedage, og ansatte i den private sektor har omkring syv sygedage om året. Det viser tal fra Finansministeriet. Tallene har ikke ændret sig nævneværdigt i hvert fald de seneste ti år.
Alligevel er arbejdsgivernes førstemand fortrøstningsfuld:
“Hvis man vil have ændret det her, så kræver det et gennemgribende ledelsesfokus
Jacob Holbraad, adm. direktør i DA
“Hvis man vil have ændret det her, så kræver det et gennemgribende ledelsesfokus. Men hvis man ikke går meget metodisk og systematisk til værks, så sker der ikke noget. Det kommer ikke af sig selv. Det er jeg helt med på,” siger Jacob Holbraad.”
DA foreslår, at ambitionen om lavere sygefravær kobles op på for eksempel kommunernes bloktilskud, så kommuner, der ikke får nedbragt sygefraværet, mister en del af deres tilskud.
Nogle vil mene, det er fugle på taget. Man har talt om at nedbringe sygefraværet længe, men er det ikke nemmere sagt end gjort?
“Jeg kender kritikken. Rigtig god ledelse er en del af løsningen. Med et stærkt fokus på de her ting, så er det min helt indædte tro, at man kan flytte mange ting.”
Samme historie gentager sig med DA’s forslag om, at flere ansatte går fra deltidsarbejde til at arbejde fuldtid.
Allerede i tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) kvalitetsreform for den offentlige sektor fra 2007 var det et fokus.
“Man kunne begynde med at aftale med kommunerne, at alle nyansættelser skal ske på fuld tid. Der tror jeg, at man vil kunne hente rigtig meget,” lyder det fra Holbraad.
Det har ikke været muligt at få regeringen til at forholde sig til Dansk Arbejdsgiverforenings konkrete forslag til reformer, men finansminister Nicolai Wammen (S) udtaler i en mail:
“Regeringen har nedsat en kommission med professor Nina Smith i spidsen, som blandt andet skal komme med anbefalinger til regeringens arbejde med reformer. Vi har givet kommissionen mulighed for at arbejde på nye måder og involvere offentligheden i afdækningen af nye løsninger.”
På Jacob Holbraads kontor er interviewet med Børsen ved at nå sin afslutning. Vi har været igennem listen med reformforslag.
Til sidst et måske frækt spørgsmål: Du kender det her område bedre end de fleste efter årevis i Beskæftigelsesministeriet, i Finansministeriet og Statsministeriet. Er jeres udspil egentlig udtryk for den reformnytænkning, statsministeren har efterlyst?
“Det er klart, at vi spiller ind i en diskussion, som har stået på i mange år,” siger han og fortsætter:
“Der er mange ting her, som vi har diskuteret før, men jeg har været mange år i Finansministeriet, og derfra ved jeg om noget, at det godt kan være, at man foreslår noget én gang, man det foreslår to gange, men først fjerde gang går det igennem og bliver til konkret politik.”
