For en uge siden gik statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Folketingets talerstol og udskrev valg.
Men selv om statsministeren selv har kunnet sætte valgdatoen på en måde, hvor det kunne give blå lejr mest mulig medvind, er han i meningsmålingerne blevet ramt af en rød modvind, der nærmer sig stormstyrke.
Status er, at vælgerne i løbet af den første uges valgkamp er flygtet fra de blå til de røde partier, viser et løbende snit af de 14 største, politiske meningsmålinger, som organisationen for jurister og økonomer, DJØF, har samlet og regnet videre på.
100.000 har skiftet side
Da valget blev udskrevet, lå snittet på 52,4 pct. til de partier, der vil have Mette Frederiksen (S) som statsminister, og det er Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale. Alternativet er også medregnet, selv om partiet ganske vist i første omgang peger på formanden Uffe Elbæk.
Men efter én uge er den røde blok nu oppe på 55,1 pct. af stemmerne, viser DJØF-indekset - altså en stigning på 2,7 procentpoint på en uge.
Regnet om i antal stemmeberettigede danskere, svarer det til over 100.000 personer, der nu vil skifte det blå kryds ud med et rødt, hvis der var valg i morgen.
Kilde: DJØF
Og virkeligheden kan faktisk være endnu mere brutal for Lars Løkke Rasmussen.
I en ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, og som baserer sig på telefoninterview 12-14. maj med 1010 personer, står rød blok nu til 56,6 pct. af stemmerne, mens de blå partier kun henter opbakning fra 43,3 pct. af danskerne.
Og for at gøre ondt værre, er der et kæmpe stemmespild i blå blok, hvor hverken Kristendemokraterne, Nye Borgerlige eller Klaus Riskær-partiet lige nu står til at klare spærregrænsen.
Stram Kurs står til fire mandater
Kun Rasmus Paludans parti Stram Kurs har netop nu kurs mod fire mandater i Folketinget med 2,3 pct. af stemmerne.
Der er dog usikkerhed på målingerne, så både Kristendemokraterne og Nye Borgerlige reelt kan være over spærregrænsen på 2 pct., og Stram Kurs kan reelt være under.
I den nye meningsmåling fra Voxmeter har Enhedslisten nu krydset de 10 pct., og både SF og De Radikale ligger også klart over valgresultatet fra sidst med hver 7-8 pct. af stemmerne.
Alternativet nærmer sig spærregrænsen
Til gengæld kniber det for Alternativet, der nu nærmer sig spærregrænsen i nedadgående retning. I målingen står partiet til bare 2,5 pct. af stemmerne og er dermed ikke meget større end Rasmus Paludans debuterende Stram Kurs.
Faktisk gør usikkerheden på målingen, at Alternativet kan være under spærregrænsen, hvilket vil give noget mandatspild i rød lejr.
Men ikke mere, end at Mette Frederiksen (S) fortsat står til en storsejr ved valget 5. juni, som meningsmålingerne ser ud i dag.