Danskerne vil have Uffe Elbæk og Alternativet som aldrig før.
3,3 pct. af vælgerne vil stemme på Alternativet, viser en ny meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for dagbladet Børsen.
Det svarer til omkring 136.000 af de godt 4,1 mio stemmeberettigede danskere - eller nogenlunde lige så mange mennesker, som der bor i Aalborg, Danmarks fjerdestørste by.
Med 3,3 pct. af stemmerne er risikoen for, at Alternativet ikke klarer spærregrænsen på 2 pct., blevet markant mindre. Og det styrker rød blok.
Blå blok har stoppet blødning
Alligevel viser målingen, at efter en snæver rød føring i gårsdagens måling, har blå blok taget førertrøjen tilbage. Der står nu 51,4 - 48,6 pct. i blåt favør.
Men med et muligt blåt stemmespild på 0,5 pct. fra Kristendemokraterne og en forventet 3-1 sejr i de nordatlantiske mandater, er der fortsat dødt løb og maksimal spænding i forhold til, om Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen (V) skal have nøglerne til Statsministeriet efter 18. juni.
Socialdemokraterne holder ellers fast i momentum og stiger til hele 26,8 pct. af stemmerne, mens De Radikale ser ud til at have stabiliseret sig på omkring 4 pct. Derimod går Enhedslisten tilbage i målingen og lander på 8 pct.
DF går frem
På blå bane ser det ud til at være Dansk Folkeparti, der driver fremgangen fra de seneste målinger, for Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl i spidsen lander på 19,7 pct.
Dermed er partiet næsten lige så stort som Venstre, der får 20,5 pct. i målingen.
Sådan ser de rå tal ud:
RØD 48,6
BLÅ 51,4
Målingen er lavet på 1243 interviews, hvor 1086 har valgt parti. Data er indsamlet i perioden 2. - 4. juni.

| Parti | Procent | Valget 2011 | |
| A: | Socialdemokraterne | 26,8 | 24,8 |
| B: | Radikale | 4,0 | 9,5 |
| C: | Konservative | 3,8 | 4,9 |
| F: | Socialistisk Folkeparti | 6,5 | 9,2 |
| I: | Liberal Alliance | 6,9 | 5 |
| K: | Kristendemokraterne | 0,5 | 0,8 |
| O: | Dansk Folkeparti | 19,7 | 12,3 |
| V: | Venstre | 20,5 | 26,7 |
| Ø: | Enhedslisten | 8,0 | 6,7 |
| Å: | Alternativet | 3,3 | - |