Det fortjener klapsalver, at Fagbevægelsens Hovedorganisation nu har leveret 110 helt konkrete tanker om, hvordan Danmark kan skaffe arbejdskraft og skatteindtægter. Det er bare to problemer: Reformerne er af en type, der først kan virke på langt sigt. Og samtidig virker de næppe helt så godt, som FH selv forestiller sig.
“Det lyder som nogle meget optimistiske vurderinger af effekterne af deres forslag, både på beskæftigelse og offentlige finanser
Jacob Holbraad, adm. direktør, DA
Sådan lyder meldingen fra Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening i kølvandet på FH’s nye reformkatalog “Ny reformkurs: Flere og bedre job”.
“Det er positivt, at FH har meldt sig ind i debatten og erkender, at der mangler arbejdsudbud. Det lyder dog som nogle meget optimistiske vurderinger af effekterne af deres forslag, både på beskæftigelse og offentlige finanser,” siger Jacob Holbraad.
Ifølge FH vil reformparaplyen løfte beskæftigelsen med 46.000 personer og øge statens indtægter med 26 mia. kr. FH fremhæver, at de anerkendte økonomer i Dream-gruppen har foretaget beregningerne. Men reelt har Dream-gruppen kun regnet videre på skøn, som FH selv er kommet med.
Jacob Holbraad hæfter sig blandt andet ved uddannelsesområdet.
“Vi synes bestemt, at uddannelse er fornuftigt, når det er brugt rigtigt. For eksempel konkrete kurser til medarbejdere på virksomheder. Men i forhold til ledige er der store fastholdelseseffekter i uddannelsesforløb, som ikke fører til beskæftigelse,” siger DA-direktøren.
Han studser også over de ekstra investeringer i arbejdsmiljø.
personer vil reformparaplyen ifølge FH løfte beskæftigelsen med
“Jeg synes, at fagbevægelsen undervurderer sig selv. De har sammen med os været dygtige til at udvikle et arbejdsmarked i Danmark, hvor vi har et virkelig godt arbejdsmiljø sammenlignet med stort set alle andre lande. Det er godt. Men det betyder også, at det nok er meget optimistisk at mene, at der er så store gevinster ved at bruge endnu flere penge på arbejdsmiljøet,” siger Jacob Holbraad.
Til gengæld kan han godt se potentialet i at nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor.
“Der er næsten dobbelt så meget sygefravær i den offentlige sektor som i den private sektor pr. medarbejder, også i sammenlignelige funktioner. Og der har den offentlige sektor en kæmpe opgave i at få nedbragt sygefraværet, både af hensyn til den enkelte medarbejder, til de andre medarbejdere, der ikke bare skal løbe hurtigere, og til at man bruger skatteborgernes penge bedst muligt,” siger DA’s adm. direktør.
Han fortsætter:
“Så der er en kæmpe ledelsesudfordring og et potentiale for at hente nogle flere hænder og hoveder i den offentlige sektor. Men derfra og til at sige, at investeringer i arbejdsmiljø over en bred kam vil give et meget stort antal medarbejdere, er nok meget, meget optimistisk.”
Og så er FH’s reformkatalog ifølge DA heller ikke svaret på den akutte mangel på arbejdskraft, som dansk erhvervsliv oplever på den anden side af coronakrisen, og som S-regeringen nu vil adressere via trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.
“Det, vi som land står overfor lige nu, er, at i store dele af det private erhvervsliv skriger man efter arbejdskraft. Derfor er der behov for handling nu og her. Og det, som FH peger på, er forslag, der vil tage noget tid at gennemføre. Og når de så er gennemført, er det uklart, hvor stor en effekt, det egentlig vil have på arbejdsudbuddet,” siger Jacob Holbraad og fortsætter:
“Derfor er den første og største opgave for Christiansborg og arbejdsmarkedets parter at se på initiativer, der virker nu.”
FH erkender i det nye reformkatalog, at Finansministeriet nok ikke vil komme frem til så høje tal, som FH selv.
Men også Dansk Arbejdsgiverforening har mærket effekten fra Finansministeriets regnemaskiner. DA fremlagde før sommerferien en reformplan, der ifølge arbejdsgiverne selv ville øge den strukturelle beskæftigelse med mere end 25.000 personer i 2025. Finansministeriet kunne dog kun få forslagene til at give et øget arbejdsudbud på 2900 personer i 2025.
