Aftalen om den nye overenskomst på det private arbejdsmarked blev søndag præsenteret af Dansk Industri (DI) og CO-industri på et pressemøde, og aftalen indebærer blandt andet stigninger i mindstebetalingssatserne på 4,5 kr. i timen pr. år og øget arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag fra 8 til 10 pct.
Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, understreger over for Børsen, at lønnen inden for industrien bliver aftalt lokalt, men ændringerne for pensionsindbetalingen og fritvalgsordningen betyder, at folk vil få 2 pct. mere både i 2023 og igen i 2024, oven i hvad de lokale forhandlinger giver.