Bødskov-svar: Bilafgifter skal sænkes med 78 pct for at ramme i bull’s eye

Selvom S-regeringen nu lægger an til at banke registreringsafgiften i vejretpå de fleste biler– både benzin- og dieselbiler, plugin-hybridbiler og de større elbiler – så er der faktisk brug for at gå den stik modsatte vej og sænke afgiften.

I hvert fald hvis man vil finde den bilafgift, der rammer det optimale niveau rent samfundsøkonomisk.

Det erkender skatteminister Morten Bødskov (S) nui et svar til Skatteudvalgetpå et spørgsmål fra Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

“

Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør bilafgifterne svare til de marginale eksterne omkostninger forbundet med kørsel

Skatteminister Morten Bødskov (S)

“Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør bilafgifterne svare til de marginale eksterne omkostninger forbundet med kørsel,” skriver Morten Bødskov i svaret.

De eksterne omkostninger er plukket fra Eldrup-kommissionens første delrapport om grøn omstilling af personbiler, og det handler i bund og grund om at beregne en pris på skaderne fra CO2-udledning, miljø, støj, ulykker, trængsel og slitage på vejene og så videre.

Og selvom der er usikkerhed i beregningerne, så peger pilen entydigt nedad på afgifterne. Meget endda.

Faktisk bør registreringsafgiften for almindelige benzin- og dieselbiler sænkes fra et snit på 97.500 kr til bare 21.000 kr., når man gør det op over de 15 års forventede levetid.

Med andre ord bør skatteministeren kappe hele 78 pct. af registreringsafgiften, hvis han skal sætte den lige der, hvor det er samfundsøkonomisk optimalt.

Hvordan er det så regnet ud?

Jo, regnestykket er – under forudsætning af, at bilisten kører 16.000 km om året i de 15 år – at der er marginale eksterne omkostninger hvert år på 8100 kr. for benzin- og dieselbiler og 6100 kr. for elbiler.

Hvis vi starter med benzinbilerne og splitter registreringsafgiften på 97.500 kr. op på de 15 år, svarer det til 6500 kr. om året. Men derudover skal bilisten betale yderligere 6700 kr. i året i løbende afgifter. Det kan være benzin- og dieselafgifter, ejerafgift, afgift på forsikring og andre ting.

Så reelt betaler bilisten 13.200 kr om året i afgifter, men slider kun på vejene for 8100 kr. Så bilisten betaler altså 5100 kr for meget hvert år i afgifter i forhold til de eksterne omkostninger.

Det svarer til en ekstraregning på 76.500 kr, og trækker man det fra de 97.000, lander vi på en optimal registreringsafgift på 21.000 kr.

For elbiler ser regnestykket anderledes ud, for de betaler stort set ikke registreringsafgifter i dag. I hvert fald ikke dem, der koster under 400.000 kr.

I gennemsnit betaler ejeren af en elbil 3000 kr. i registreringsafgift – eller omkring 200 kr. om året over de 15 år. Elbilisten betaler så omkring 4900 kr. i løbende, årlige afgifter såsom elafgift, ejerafgift og afgift på forsikring.

Så det bliver altså til en samlet afgiftsregning på 5100 kr. om året. Men med et slid på vejene for 6100 kr. hvert år, mangler de, der kører i elbiler, altså at betale 1000 kr. om året – eller 15.000 kr. over hele bilens levetiden – for at afgiften sidder lige i skabet rent samfundsøkonomisk.

Skatteministeriets nye beregninger matcher fint de resultater, som de økonomiske vismænd lagde frem for to år siden.

SomBørsen skrev dengang, kritiserede den miljøøkonomiske vismand Lars Gårn Hansen bilbeskatningen for “på én gang at være for høj og forkert sammensat.”

Dels skal afgifterne flyttes over fra selve anskaffelsen – altså registreringsafgiften – til selve brugen af bilen. Og dels skal afgifterne samlet set halveres.

“En gennemsnitlig personbil betaler omkring dobbelt så i afgifter pr. kilometer som de relaterede omkostninger. Det taler for en sænkning af afgifterne på personbiler,” lød det fra vismanden.

Det vil i 2019-tal svare til, at afgifterne skal ned med over 20 mia. kr. ud af de samlede bilskatter på 43,2 mia. kr., der blev lagt i kassen sidste år.