Selvom det denne sommer er seks år siden, at udbytteskandalen blev opdaget, og den daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) trak i nødbremsen for at stoppe milliarddrænet til udenlandske finansfolk, er der stadig ikke nye skudsikre regler på plads.
Senest er det it-udfordringer, der forsinker et lovforslag, men skatteminister Morten Bødskov (S) understreger, at der arbejdes på fuld tryk lige nu for at få problemerne løst, og at den manuelle kontrol i mellemtiden er så stærk, at risikoen for svindel er på et minimum.
“Hvis man mener, at det er den samme ladeport, der står åben her, så er man totalt galt afmarcheret
Morten Bødskov (S), skatteminister
“Vi har igangsat en foranalyse for at være sikre på, at vi rammer bare nogenlunde plet, når vi trykker på knappen. Der er tale om et område, som har været udsat for et så enormt angreb, at det tager sin tid at genopbygge. Men det skrider planmæssigt fremad,” siger Morten Bødskov.
Hvornår I er klar til at fremsætte et lovforslag?
“Når foranalysen er færdig, tager vi stilling til den videre proces,” siger Morten Bødskov. Han understreger, at analysen både handler om it-udfordringer og om at fintune indholdet af det lovforslag, der var i høring sidste sommer.
I Danmark er skatten på aktieudbytter 27 pct., men på grund af dobbeltbeskatningsaftaler med andre lande kan udenlandske aktionærer få skatten helt eller delvist refunderet efterfølgende.
En række udenlandske finansfolk – med britiske Sanjay Shah i en central rolle – har efter myndighedernes vurdering svindlet med ordningen i et kompliceret setup og har fået udbetalt 12,7 mia. kr., der aldrig skulle have forladt den danske statskasse.
Derfor er der lige nu en model på bordet om nettoindeholdelse, hvor der bliver afregnet korrekt udbytteskat fra start, så refusioner er overflødige, og hvor pengene køres via banker, der hæfter.
mia kr. Så stort et beløb vurderer myndighederne, at den danske statskasse blev svindlet for i udbytteskandalen
Men den model kan ikke fange alt, dels fordi udenlandske aktionærer ikke har kunnet nå at blive registreret i Danmark på udbyttedagen, og dels fordi dobbeltbeskatningsaftaler med 11 specifikke lande gør, at Danmark ikke kan kræve det.
Derfor er der stadig en refusionsmodel på bordet, og det får flere eksperter og partier til at bekymre sig.
“Grundlæggende løser det ikke problemet. Den form for svindel, der er blevet brugt til at lænse statskassen for mindst 12,7 mia. kr., vil kunne fortsætte med den nye model,” siger Rune Lund, finansordfører i Enhedslisten.
Han peger på, at den nye model ikke giver bedre oplysninger om de udenlandske aktionærer, end vi har i dag.
“Derfor er det nødvendigt med et ejerregister, hvor man på udbyttedagen kan se, hvem der er aktionær. Så udbetaler vi ikke længere penge i blinde,” siger Rune Lund.
Sådan et register kan komme op at køre via VP Securities med nyt EU-direktiv om aktionærrettigheder som løftestang, mener Rune Lund.
Også Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, er utryg ved, at refusionsmodellen nu står til at fortsætte. Det var ikke en del af den tidligere VLAK-regerings forslag om en nettoindeholdelse.
“Det var jo der, der blev svindlet. Så det giver selvfølgelig anledning til bekymring,” siger V-ordføreren.
Men Morten Bødskov afviser blankt, at hullet i statskassen stadig er åbent.
“Hvis man mener, at det er den samme ladeport, der står åben her, så er man totalt galt afmarcheret. Det er der ikke tale om overhovedet. Jeg ved slet ikke, hvordan man kan indtage det standpunkt, når man kigger på den model, vi har arbejdet med de seneste tre-fire år plus det kontroltryk, der er sat på området,” siger Morten Bødskov.
