ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Av: Clinton står til at tabe Senatet - og blive 'lame duck' som præsident

Så skete det, der bare ikke måtte ske, hvis man har Clinton-briller på. Og endda dagen før amerikanerne går til stemmeurnerne.

Politik
Dagen før valggyser: Svingstater boomer - 158 usikre valgmænd i spil
Mandag eftermiddag står republikanerne for første gang siden juli til at kapre flertallet i Senatet.

Meningsmålingerne ser dermed ud til at pege i retning af, at republikanerne kan beholde begge kamre i kongressen.

Det kan gøre livet ekstremt surt for Hillary Clinton og forvandle hende til en slags 'lame duck' fra dag ét i Det Hvide Hus, selv hvis hun vinder præsidentvalget.

"Det kan blive et kæmpe problem for Hillary som præsident, hvis hun hverken har Senatet eller Repræsentanternes Hus. Det er helt afgørende for hendes manøvremuligheder," siger Anders Agner Pedersen, redaktør på kongressen.com og specialist i amerikansk politik.

Normalt taler man om en 'haltende and', når det gælder den periode, præsident Obama går ind i nu: En ny præsident er valgt, men overtager først nøglerne til Det Hvide Hus efter nytår.

Satte sig tungt på kongressen

Men netop Barack Obama er blevet kaldt en 'lame duck' længe, fordi han har haft meget svært ved at navigere politisk de seneste to år siden midtvejsvalget, hvor republikanerne satte sig tungt på begge kamre i kongressen: Senatet og Repræsentanternes Hus.

"Det har gjort, at Obama ikke har kunnet få noget som helst igennem. Men også i årene før, hvor der var en splittet kongres, gik tingene i hårdknude, fordi republikanerne havde huset," siger Anders Agner Pedersen.

Det er en af USA's mest anerkendte og præcise valgstatistikere, Nate Silver, der nu for første gang i tre måneder spår, at republikanerne har flertallet i Senatet.

Han har tygget et hav af meningsmålinger igennem, og han sætter sandsynligheden for, at republikanerne tager Senatet, til 50,1 pct., mens demokraternes chance er 49,1 pct.



I sig selv en mikroskopisk forskel, men det skal sættes i forhold til, at republikanerne i den grad har momentum i forhold til Senatet.

Politik
Farvel-status for Obama: Første præsident i 40 år der slankede offentlig sektor
Så sent som for to uger siden satte Nate Silver sandsynligheden for, at Demokraterne tager Senatet til 65-70 pct., og vi skal tilbage til slutningen af juli for at finde bedre odds for republikanerne til at tage Senatet, end de har nu.

Nate Silver kværner meningsmålinger igennem for hjemmesiden fivethirtyeight.com. Han spåede i 2008-valget det rigtige udfald i 48 stater - og han ramte alle 50 stater korrekt i 2012-valget.

Når det gælder selve præsidentvalget, har Silver stadig Hillary Clinton pænt i front med en 66 pct. sandsynlighed for at vinde fire år på 1600 Penssylvania Avenue, hvor Det Hvide Hus ligger.

Trump må nøjes med 34 pct. Men hvis han vinder præsidentvalget, og republikanerne tager Senatet, er motorvejen vidt åben for republikansk politik i de kommende år.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis