Investorer over det meste af verden blev torsdag straffet for, at republikanerne har svage meningsmålinger i USA.
Snart vil en tilsvarende straf ramme den rigtige økonomi.
Når USAs nye told på stål og aluminium og de allerede varslede gengældelsesaktioner fra Canada, Mexico og EU træder i kraft, betyder det faldende investeringer, fyringer i virksomhederne og som konsekvens heraf reduceret økonomisk vækst i store dele af den globale økonomi.
Derfor er der ingen økonomisk logik i USAs første skridt til en global handelskrig. Knap nok en politisk logik.
Den økonomiske logik mangler, fordi al økonomisk historie demonstrerer, at beskyttelse af hjemmemarkeder med told eller handelsbarrierer er negativ for den generelle økonomi.
I 1930´erne endda i et omfang, at depressionen blev forlænget af den stærkt protektionistiske Smooth-Hawley lov med massive toldforhøjelser.
Den politiske logik mangler
Også den poltiske logik mangler for stort set alle andre end præsident Donald Trump og handelshøgene blandt hans nærmeste rådgivere. Fordi al erfaring tilsiger, at selv om der måske kommer et begrænset antal flere job i stålindustrien, så koster der endnu flere job hos store stålforbrugere som f. eks. bilindustrien.
Og for alle amerikanske forbrugere stiger priserne.
Alligevel var bilarbejdernes organisation torsdag glade. Men mest fordi Trump varsler told også på udenlandske biler og bildele. En eskalering, som Trump truer med, indtil der ikke "kører flere Mercedes Benz på Fifth Avenue på Manhattan."
Altsammen fordi Donald Trump synes fuldt fokuseret på den overhængende fare for, at republikanerne mister flertallet i Senatet ved midtvejsvalget 6. november.
Den samme kan ske i Repræsentanternes Hus, det andet kammer i Kongressen.
Virkelig skræmt
Han er virkelig skræmt, siger amerikanske eksperter. Mister rebuplikanerne flertallet i et eller af to kamre vi det gøre Trump til en såkaldt lame duck i resten af valgperioden og derfor også svække Trump chancer for at vinde valget i præsidentvalget i 2020.
Det er den svært forståelige logik, der driver Trump og USA ud i en handelskrig med sine nærmeste allierede, truer med at koste millioner af job og at sætte den globale økonomi på skrump.
Men europæerne taler for døve øren i Det Hvide Hus, når de påpeger, at den reelle fjende er Kina, der bevisligt ikke spiller efter de handelspolitiske regler, USA var med til at initiere efter 2. verdenskrig. Intet større land har flere klager ved WTO, World Trade Organization, end Kina.
Bruno La Maire, Frankrigs økonomiminister, sagde det sent torsdag aften dansk tid på CNN.
Med en nærmest lamslået stemmeføring sagde ministeren, at han personligt overfor USAs regering havde bragt mange forslag i spil for at fremme samhandelen. Herunder en fælles indsats overfor Kina, som Trump med en vejrhanes konstante svingen og uden indre logik skiftevis erklærer krig og fred med.
Hvem skød først?
"Nu har vi ikke andet valg end at svare igen. Vi er klar over risici for eskalering og for væksten i EU og i USA, men hvem var de første til at indføre toldafgifter," spurgte La Maire retorisk.
Den franske minister sætter ikke tal på sin nervøsitet for fremtiden. Men det gør store amerikanske erhversorganisationer som UC Chamber of Commerce og Business Roundtable, der taler om jobtab alene i USA i det første år på henholdsvis 2,8 og 1,8 millioner på grund af Trumps handelspolitik, der også omfatter, at Nafta-aftalen med Mexico og Canada kan blive droppet.
Andre organisationer som Farmers for Free Trade og en sammenslutning af amerikanske metalproducenter og brugere advarer i skarpe vendinger om negative konsekvenser, fordi man venter en "flodbølge" af gengældelse, der rammer amerikansk eksport.
USAs ståleksport ramt
Canada og Mexico har allerede oplyst, at de svarer igen, dollar for dollar. Derfor bliver halvdelen af USAs egen ståleksport, der går til Canada nu ramt af en told på 25 pct.
Det er umuligt at oversætte det til flere job for de stålarbejdere, der var med til at vælge Trump som præsident.
Har Donald Trump overhovedet en sag? I betragtning af, at han strækker sine præsidentielle beføjelser til det yderste ved at anvende artikel 232 i Trade Expansion Act og dermed hensyn til den nationale sikkerhed for at indføre tolden på stål og aluminium.
Nej, siger et stort set enigt ekspertkor i USA.
Bare et forhandlingsværktøj?
Canada, Mexico og EU er blandt USA allernærmeste allierede. Ingen kan se for sig, at netop de lande af fjendtlige årsager ville hindre, at USA kunne købe stål til krigsskibe og kampvogne.
Hvor det ender er umuligt at forudsige. Handelsminister Wilbur Ross har antydet, afgifterne, der gjaldt fra midnat mellem torsdag og fredag, reelt er et forhandlingsværktøj for at få indrømmelser til USA.
Det kan lyde sandsynligt. Trump har tydeligt demonstreret, at det er den måde, han forhandler på.
Trusler, fornærmelser, slag i hovedet på modstanderen. Og så en handel.
Vi så det senest med Kinas telegigant, ZTE, som Trump egenhændigt lukkede ude fra det amerikanske marked. Men, som efter en samtale med præsident Xi Jinping, på få dage blev tilgivet af selvsamme Trump.
Uanset hans eget bagland i Kongressen slog fast, at kineserne havde overtrådt USAs sanktioner mod Iran og Cuba og blev beskyldt for spionage i USA.
Igen Trump-politik uden logik. Den forhandlingstaktik, der kendes som Mad Man, hvor modstanderen skal frygte for meningsløse handlinger. Den kan måske med succes anvendes overfor Nordkoreas Kim Jung-un, men er mere end farlig i forhold til handel, erhvervsliv og global vækst.
Derfor advarer Ben Sasse, republikansk senator, sin præsident mod, at "Make America Great Again" ikke må blive til "Make America 1929 Again."
Snart vil en tilsvarende straf ramme den rigtige økonomi.
Når USAs nye told på stål og aluminium og de allerede varslede gengældelsesaktioner fra Canada, Mexico og EU træder i kraft, betyder det faldende investeringer, fyringer i virksomhederne og som konsekvens heraf reduceret økonomisk vækst i store dele af den globale økonomi.
Derfor er der ingen økonomisk logik i USAs første skridt til en global handelskrig. Knap nok en politisk logik.
Den økonomiske logik mangler, fordi al økonomisk historie demonstrerer, at beskyttelse af hjemmemarkeder med told eller handelsbarrierer er negativ for den generelle økonomi.
I 1930´erne endda i et omfang, at depressionen blev forlænget af den stærkt protektionistiske Smooth-Hawley lov med massive toldforhøjelser.
Den politiske logik mangler
Også den poltiske logik mangler for stort set alle andre end præsident Donald Trump og handelshøgene blandt hans nærmeste rådgivere. Fordi al erfaring tilsiger, at selv om der måske kommer et begrænset antal flere job i stålindustrien, så koster der endnu flere job hos store stålforbrugere som f. eks. bilindustrien.
Og for alle amerikanske forbrugere stiger priserne.
Alligevel var bilarbejdernes organisation torsdag glade. Men mest fordi Trump varsler told også på udenlandske biler og bildele. En eskalering, som Trump truer med, indtil der ikke "kører flere Mercedes Benz på Fifth Avenue på Manhattan."
Altsammen fordi Donald Trump synes fuldt fokuseret på den overhængende fare for, at republikanerne mister flertallet i Senatet ved midtvejsvalget 6. november.
Den samme kan ske i Repræsentanternes Hus, det andet kammer i Kongressen.
Virkelig skræmt
Han er virkelig skræmt, siger amerikanske eksperter. Mister rebuplikanerne flertallet i et eller af to kamre vi det gøre Trump til en såkaldt lame duck i resten af valgperioden og derfor også svække Trump chancer for at vinde valget i præsidentvalget i 2020.
Det er den svært forståelige logik, der driver Trump og USA ud i en handelskrig med sine nærmeste allierede, truer med at koste millioner af job og at sætte den globale økonomi på skrump.
Men europæerne taler for døve øren i Det Hvide Hus, når de påpeger, at den reelle fjende er Kina, der bevisligt ikke spiller efter de handelspolitiske regler, USA var med til at initiere efter 2. verdenskrig. Intet større land har flere klager ved WTO, World Trade Organization, end Kina.
Bruno La Maire, Frankrigs økonomiminister, sagde det sent torsdag aften dansk tid på CNN.
Med en nærmest lamslået stemmeføring sagde ministeren, at han personligt overfor USAs regering havde bragt mange forslag i spil for at fremme samhandelen. Herunder en fælles indsats overfor Kina, som Trump med en vejrhanes konstante svingen og uden indre logik skiftevis erklærer krig og fred med.
Hvem skød først?
"Nu har vi ikke andet valg end at svare igen. Vi er klar over risici for eskalering og for væksten i EU og i USA, men hvem var de første til at indføre toldafgifter," spurgte La Maire retorisk.
Den franske minister sætter ikke tal på sin nervøsitet for fremtiden. Men det gør store amerikanske erhversorganisationer som UC Chamber of Commerce og Business Roundtable, der taler om jobtab alene i USA i det første år på henholdsvis 2,8 og 1,8 millioner på grund af Trumps handelspolitik, der også omfatter, at Nafta-aftalen med Mexico og Canada kan blive droppet.
Andre organisationer som Farmers for Free Trade og en sammenslutning af amerikanske metalproducenter og brugere advarer i skarpe vendinger om negative konsekvenser, fordi man venter en "flodbølge" af gengældelse, der rammer amerikansk eksport.
USAs ståleksport ramt
Canada og Mexico har allerede oplyst, at de svarer igen, dollar for dollar. Derfor bliver halvdelen af USAs egen ståleksport, der går til Canada nu ramt af en told på 25 pct.
Det er umuligt at oversætte det til flere job for de stålarbejdere, der var med til at vælge Trump som præsident.
Har Donald Trump overhovedet en sag? I betragtning af, at han strækker sine præsidentielle beføjelser til det yderste ved at anvende artikel 232 i Trade Expansion Act og dermed hensyn til den nationale sikkerhed for at indføre tolden på stål og aluminium.
Nej, siger et stort set enigt ekspertkor i USA.
Bare et forhandlingsværktøj?
Canada, Mexico og EU er blandt USA allernærmeste allierede. Ingen kan se for sig, at netop de lande af fjendtlige årsager ville hindre, at USA kunne købe stål til krigsskibe og kampvogne.
Hvor det ender er umuligt at forudsige. Handelsminister Wilbur Ross har antydet, afgifterne, der gjaldt fra midnat mellem torsdag og fredag, reelt er et forhandlingsværktøj for at få indrømmelser til USA.
Det kan lyde sandsynligt. Trump har tydeligt demonstreret, at det er den måde, han forhandler på.
Trusler, fornærmelser, slag i hovedet på modstanderen. Og så en handel.
Vi så det senest med Kinas telegigant, ZTE, som Trump egenhændigt lukkede ude fra det amerikanske marked. Men, som efter en samtale med præsident Xi Jinping, på få dage blev tilgivet af selvsamme Trump.
Uanset hans eget bagland i Kongressen slog fast, at kineserne havde overtrådt USAs sanktioner mod Iran og Cuba og blev beskyldt for spionage i USA.
Igen Trump-politik uden logik. Den forhandlingstaktik, der kendes som Mad Man, hvor modstanderen skal frygte for meningsløse handlinger. Den kan måske med succes anvendes overfor Nordkoreas Kim Jung-un, men er mere end farlig i forhold til handel, erhvervsliv og global vækst.
Derfor advarer Ben Sasse, republikansk senator, sin præsident mod, at "Make America Great Again" ikke må blive til "Make America 1929 Again."
